Gambit Gaming lukker Danil "Diamondprox" Reshetnikov ind i varmen igen, efter at holdet i de sidste to uger har spillet med franske Jean-Victor "loulex" Burgevin.

Organisationens bagland begrunder håndsrækningen således på deres hjemmeside:

Our management believes that Diamond has benefited from a two-week-long break: he had a chance to dedicate extra time to his mechanical skills, as well as to rethink his attitude towards playing in a team.

Holdkortet ser derfor ud som følger:

  • Jakub "Kubon" Turewicz (Top)
  • Danil "Diamondprox" Reshetnikov (Jungle)
  • Sebastian "niQ" Robak (Mid)
  • Evgeny "Genja" Andryushin (ADC)
  • Edward "Edward" Abgaryan (Support)

Med otte kampe tilbage, og en dyster udsigt til nedrykning, har det polsk-russiske powerhouse kun spinkle chancer for at avancere til play-offs. Summer Split er ovre om blot tre uger og i mellemtiden luner holdet sig på en bundsolid sidsteplads, hvor de sammen med dansk-besatte Copenhagen Wolves ligger til nedrykning.

Om holdet med Diamond tilbage på holdet kan formå at redde sæsonen, må den kommende tid vise. På torsdag og fredag møder russerne henholdsvis Alliance og Fnatic - Ligaens første- og andenplads.