Den danske organisation Copenhagen Wolves vender tilbage til sine rødder, da de henter en dansker tilbage på holdkortet. Et 19-årigt stortalent fra Sønderborg, Søren Frederiksen, erstatter Cowtard på mid-lanen i Copenhagen Wolves, efter at svenskeren har bekræftet at han trækker sig fra den professionelle scene for en stund.
Søren Frederiksen, der tidligere har gået under navnet "Pokemonkortet" og nu kendes som "SorenXD", er et kendt ansigt i solo-queue, hvor han i de sidste to sæsoner har lagt stabilt i toppen af Challenger-stigen. Holdhistorikken er kort, men erfaringen er rig.
Uden andet end kortvarige mixhold, blandt andet med den garvede LCS-spiller WeWillFailer samt dennes duo-makker Calsot, er Søren helt grøn på den professionelle plæne.
Det er dog ingen hindring for sønderjyden, der har valgt at tage udfordringen op i Køln. Han udtaler følgende på organisationens Facebook-side:
"I'm looking forward to my first LCS games, and I guess it is time to see how I perform on a professional level. I am confident that I have the skill and communication to fill Cowtard's role within the team."
Søren Frederiksen vil, sammen med den midlertidlige substitute Brokenshard, spille allerede fra weekenden, hvor han repræsenterer Copenhagen Wolves i LCS. Her møder holdet de prominente spillere fra SK og Fnatic.