Det brasilianske land ligger i sorg ovenpå det skrækkelige 1-7 nederlag, som måltavlen viste efter 90 minutter af semifinalen mod Tyskland. I Belo Horizonte blev banen vandet med brasilianske tårer, men i Sugarloaf Mountain blev der kastet med konfetti, da 18-årige August "Agge" Rosenmeier besejrede sin engelsk finalemodstander med 3-1, spillet mellem Brasilien og Tyskland. I modsætning til det skæbnesvangre resultat ved Verdensmesterskaberne på græs, ville dette resultat ved FIFA Verdensmesterskaberne falde i bedre jord blandt det brasilianske folk.

Det var derfor også en glad Agge, der i morges gæstede Go' Morgen Danmark. Her fortalte han om sine oplevelser og hans mentalitet forud for turneringen. For selvom han inden turnering havde udtalt sig, at han ville være tilfreds med en andenplads, gik han efter sejren. Verdensmesterskaberne i FIFA er en ekstraordinær oplevelse, som hovedpersonen ville sørge for at få nydt.

Med sejren sikrede Agge sig en tur ned for at overvære overrækkelsen af Ballon d'Or. Her får Agge sin pris overrakt, sammen med endnu en præmie; en FIFA kamp mod en fodboldspiller. Hvem end det bliver, vides ikke endnu. Selv håber Agge på, at kunne få æren af at spille mod den eventuelle vinder af prisen "Verdens Bedste Fodboldspiller".

Agge fik pokalen overrakt af selveste Ronaldo, og har under turneringen mødt legender som engelske Alan Shearer og Gary Lineker samt brasilianske Dunga.

Agge selv vil forsøge, udover at holde styr på, blandt andet, sin facebookside, at få sin youtube kanal op at køre, hvor han vil lægge tips og tricks ud, for at hjælpe andre.

Men først og fremmest vil Agge nyde sin sommerferie, som er velfortjent.

Indslaget fra Go' Morgen Danmark kan ses her hvis man da har en TV2 play konto.