Hvis man er typen, der gerne ville have set alle de store kampe i LCS, men blev forhindret, er det nu muligt - uden at få afsløret resultatet først.
Riot Games har nemlig åbnet en ny side med VODs (Video On Demand) af alle kampene fra både den europæiske og nordamerikanske LCS.
Siden hedder lolesports.com/vods/ og er fri for alt, der kan indikere, hvilket hold, der har vundet.
Derfor kan man som fan af League of Legends nu benytte siden til at se LCS-kampene, før man besøger nyhedssider eller sociale medier, hvor resultaterne som regel er offentliggjort.
Udover LCS vil der også være alle kampe fra både EU og NA Challenger Series, samt kampene fra den sydøstasiatiske liga, GPL.
Ligeledes vil det være muligt at se events og turneringer afholdt af Riot Games, såsom All-Stars og Worlds.