Det kan være et forfærdeligt rod at arrangere turneringer og ikke mindst at holde styr på forløbet deraf - Specielt League of Legends har længe voldt store problemer, da oprettelsen af custom lobbies og at finde sine modstandere samt at holde hånd i hanke med resultater, kan være en større opgave, men det er slut nu.

Battlefy har lanceret et avanceret turneringssystem, hvilket sætter en stopper for det manuelle arbejde for tuneringsdeltagere og -arrangører, der med deres nye League of Legends-launcher letter opgaven for alle parter. Det bedste af det hele er, at det over Battlefy ikke er muligt at snyde med resultater, som længe har været et stort problem i turneringskontekst.

Yderligere tilbyder tjenesten også at indrapportere detaljerede statistikker per automatik, som efter spillet både bliver tilgængelige for deltagere, admins og tilskuere.

Du kan selv tage et nærmere kig på tjenesten her.