I slutningen af næste måned er Electronic Sport League klar til at afvikle ESL One Cologne. Tidligere i dag annoncerede de regelsættet, hvor det blandt andet kan læses, at det er ulovligt for spillere, manager og involverede parter hos de kvalificere hold at oddse på kampene.

Tidligere på måneden valgte et yderst irriteret Inshock-hold at trække sig med omgående virkning fra EPS Poland, da de var trætte af alle de folk, som prøvede at sabotere kampen ved at benytte DDOS-værktøjer (Distributed Denial of Service red.), som gjorde det umuligt at spille på grund af lag.

For at dette scenarie ikke kommer til at ske ved det kommende ESL One Cologne, har arrangørerne valgt at ulovliggøre alle typer for andel i odds - direkte såvel som indirekte - gældende for førnævnte, men også arrangører. Straffen for at oddse som involveret vil minimum give seks måneders udelukkelse.

Arrangørerne har skrevet følgende i deres regelsæt omkring emnet:

No players, team managers, senior staff or management of attending organizations may be involved, either directly or indirectly, in betting or gambling on any of the ESL One matches or tournament. Any betting or gambling against your own organisations matches will lead to an immediate disqualification of the organization and a minimal ban of 6 months from all ESL competitions for the person in question. Any other violation will be penalized at the sole discretion of the tournament direction.
Det fulde regelsæt kan læses her. Det skal dog lige siges, at man sagtens kan bette på kampene i turneringen, så længe man ikke er involveret hos nogen af de kvalificerede Counter-Strike: Global Offensive mandskaber.