ESEA Invite Season 16 Global Finals er efter en weekend fyldt med sene nattekampe slut, og det blev de forsvarende mestre fra iBUYPOWER, som snuppede trofæet, efter suverænt spil gennem hele turneringen, hvor de kun tabte ét enkelt map.
De store europæiske favoritter blev for alvor sat på plads i Dallas, hvor compLexity blev eventens helt store overraskelse. Ninjas in Pyjamas indtager pladsen, som de største tabere - en sølle 5.-6. plads blev det til for Dreamhack Summer 2014 vinderne.
Stillingen:
- 1. plads:
iBUYPOWER (110.000 kr.)
- 2. plads:
compLexity (33.000 kr.)
- 3. plads:
Virtus.pro (24.500 kr.)
- 4. plads:
Natus Vincere (22.000 kr.)
- 5. - 6. plads:
NetcodeGuides.com (19.000 kr.)
- 5. - 6. plads:
Ninjas in Pyjamas (19.000 kr.)
- 7. - 8. plads:
Open Equal Free (16.000 kr.)
- 7. - 8. plads:
OverGaming (16.000 kr.)
Det blev derfor endnu en gang hjemmeholdene, som viste det bedste spil frem. Virtus.pro får en acceptabel tredjeplads og endte med at blive bedste europæiske repræsentant - vigtigt for holdets selvtillid, efter de seneste skuffende resultater.
Vinderne fra iBUYPOWER bliver højst sandsynligt repræsenteret ved ESL One i Køln, hvortil compLexity allerede har modtaget en invitation.