Copenhagen Wolves er det danske Counter-Strike: Global Offensive mandskab, der skal repræsentere Danmark ved det kommende Electronic Sport World Cup 2013. Det blev i går afgjort, da de københavnske ulve slog oXzone i finalen.

I alt 18 var klar fra kampstart, hvorefter de stødt blev sorteret fra, i takt med at dagen skred frem. Forud for kvalifikationen var Copenhagen Wolves en af de absolutte favoritter, og de fik også vist, hvorfor de var det. I finalen var det dog ikke lutter lagkage for ulvene, da oXzone pressede dem godt.

Desværre var blandt andre Copenhagen Wolves gentagende gange ramt af DDOS, men de kom helskindet gennem dagen.

Første map i finalen var de_dust2, hvor ulvene kom bedst fra start og vandt 16 - 7. Herefter tog oXzone dog teten og forvoldte ulvene store problemer. Med resultatet 16 - 6 på de_inferno i oXzones favør blev kampen tvunget ud i 3. og altafgørende map.

Det var på mirage, at en vinder skulle findes. I kampens hede stod det dog på et tidspunkt 11 - 11, så det var altså et tæt opgør. Herefter tog Copenhagen Wolves dog skeen i egen hånd, og de sikrede sig en 16 - 11 sejr og dermed de fem billetter.

Finalen i ESWC kvalifikationen
Tid Resultat
Copenhagen Wolves vs. oXzone
21:00 2 - 1 (16-7, 6-16, 16-11)

Gaming.dk fik fat i en glad Wolves-spiller, Andreas "Xyp9x" Højsleth, der ytrede følgende omkring sejren:

Ja, så kvalificerede vi os sgu til ESWC i Frankring. Oxzone gav os kamp til stregen og vil sige, at det blev tættere, end det burde have blevet. Jeg tror, at vi kan gøre det godt i Frankrig, og det er en god mulighed for at gøre det godt, fordi ESWC skal have alle mulige latterlige lande med.
Derudover bliver det nok rigtigt godt med det der tv-hold... så kan I sidde og klappe i hænderne af duppeh's konspirationsteori om, at hvis man har spist indenfor en time, så må man ikke gå i poolen:D

Slutstillingen ser ud på følgende måde:

  • 1. plads: Copenhagen Wolves - Vinder billetten til ESWC 2013, Paris
  • 2. plads: oXzone
  • 3.-4. plads: Team Cursive
  • 3.-4. plads: AWESOME
  • 5.-8. plads: EYES ON U
  • 5.-8. plads: Xapso
  • 5.-8. plads: momo momo momoo
  • 5.-8. plads: First_online_then_LAN

Husk: Gaming.dk sender et videohold med Copenhagen Wolves til Electronic Sport World Cup 2013 i slutningen af næste måned. Vores videohold vil lave en dokumentar omkring danskernes tur til det franske.