Geekcore 2014 annoncerede igår afholdelsen af en SC2-turnering med præmiesum på 9000 kr. Turneringen vil blive afholdt i DSRack esports café d. 17. oktober fra 12:00 – 21:00, og vil være en del af "nørd-messen" Geekcore 2014, der afholdes i weekenden fra d. 17. - 19. oktober.

Turneringen, der sidste år blev vundet af Team Liquids Patrick "Bunny" Brix, vil have plads til 32 spillere, der skal lægge 150 kr. hver for at deltage. Ud over adgang til turneringen, får deltagerne dog også et såkaldt festival-pas med i prisen, der giver adgang til Geekcores andre events.

Turneringsformatet vil være gruppespil efterfulgt af brackets med knald- eller fald-kampe indtil vinderen er fundet.

Information om eventen:

  • Dato: 17. oktober 2014.
  • Tid: 12:00-21:00
  • Sted: DSRack esports café, Finsensvej 80a, 2000 Frederiksberg
  • Præmier: 9000 danske kroner i alt.
  • Antal spillere: 32
  • Geekcore har indtil videre offentliggjort turneringer i Mario Kart 64, Tekken og nu Starcraft 2.

    Læs mere om turneringen her.