Danske Team Dignitas gjorde sent i nat det onde ved Ninjas in Pyjamas og vandt finalen i endagsturneringen Team Dignitas SCAN CS: GO Invitational i et underholdende opgør, der måtte strække sig over tre maps.
Det er de færreste hold, der formår at vinde over svenskerne i sådanne kampe. Mere overraskende er sejren endda, fordi Nicolai "device" Reedtz ikke havde mulighed for at spille med, så han blev erstattet af Jacob "Pimp" Winneche. Ninjas in Pyjamas stillede op med deres sædvanlige holdopstilling.
Med sejren var det også en lettet Peter "dupreeh" Rothmann, der postede en forløsende kommentar på sin Facebook side.
Ahh, that was awesome! Finally managed to bring down NiP in a bo3, winning 2-1! Now its time to sleep! That also means we won the Dignitas SCAN CSGO Invitational cup! Winning 1,500€! Pimp played well as a stand-in for device also! Thanks for your support everyone!
Sejren i finalen betyder, at Team Dignitas kan inkassere små 1.200 £.