Med det elendige vejr, der har ramt landet i dag, er der ingen bedre anledning til at give sig i kast med det nye Summoners Rift. Det er netop landet på PBE serveren, så man nu kan få første rigtige oplevelse af, hvordan den populære League of Legends bane vil føles at spille på i fremtiden.
Det sker blot to uger efter, Gaming.dk kunne fortælle, at opdateringen var på vej.
Opdateringen giver et massivt ansigtsløft til Summoners Rift, som er blevet en del mørkere i farverne. Mange detaljer er ændret, men der er også mange store ændringer. For eksempel har alle monstrene i junglen fået nyt udseende, herunder ulvene og dragen som vist herunder.
Se Riots egen gennemgang af det nye Summoners Rift i videoen øverst.