Hazmat Heimerdinger, Soulstealer Vladimir og Headhunter Caitlyn er navnene på de tre nye skins, som er landet på PBE serveren. Det vil sige, at der i teorien godt kan blive ændret på skinsne endnu, men i det store og hele, er de mere eller mindre færdige.

Hazmat Heimerdinger

For Heimerdinger betyder det nye skin, at han iklæder sig en laber lille gul beskyttelsesdragt, hvor der naturligvis medfølger en lækker gasmaske.

Du kan se en pre-release trailer om det nye Heimerdinger skin i videoen øverst.

Resultatet af det nye skin bliver ligeledes, at han kan bygge en form for kemikaliekanoner, som tilstræber at udradere Heimerdrengens fjender. Præcist som vi er vant til at se ham.

Endvidere er animationen anderledes, når Hazmat Heimerdinger er nødt til at trække sig tilbage til basen og recalle. I sådan en situation er det tilsyneladende nødvendigt med noget så eksotisk som en havestol:

Der er også nye animationer til Hazmat Heimerdinger som han kan flashe, når han begiver sig i kamp. Angrebsanimationerne ser ud som vist på illustrationerne herunder.

Ovenstående viser, hvordan Hazmat Heimerdinger ser ud, når han aktiverer sit R angreb.

Hazmat Heimerdinger kan kreere en stor kemikaliekanon, der bliver større end ham selv, hvis han kombinerer sit R og Q angreb.

Hazmat Heimerdinger kommer til at koste 975 Riot Points, så han er altså ikke i den dyreste klasse, når han bliver udgivet på live serveren.

Soulstealer Vladimir

Lidt mere dystert bliver det, hvis man gerne vil spille Vladimir. Med navnet Soulstealer Vladimir er det ikke så besynderligt, at Soulstealer Vladimir er blevet udsmykket med nogle kranier på hans nye, mørke dragt.

Præcist som Hazmat Heimerdinger, får Soulstealer Vladimir også sin egen recall animation. Vladimir får dog ikke lov til at slæbe et havemøbel med i Summoners Rift.

Herunder kan ses en række billeder af Soulstealer Vladimirs angreb. På billederne går det ud over en stakkels Katarina.

Soulstealer Vladimir tegner altså til at blive en gennemført dyster herre. Du kan se ham i levende live via pre-release traileren lige herunder. Bemærk dog, at hans nye stemme ikke er implementeret endnu, men først kommer i en senere opdatering.

Det er endnu uvist, hvordan Headhunter Caitlyn kommer til at se ud, samt hvor meget hun kommer til at koste. Derfor må vi desværre undvære at se hende her i første omgang. Rygtet siger, at der muligvis bliver mere information tilgængelig om dette skin i løbet af dagen.