De sidste dage har budt på en masse Counter-Strike: Global Offensive, eftersom Dreamhack Summer 2014 er blevet afviklet. I alt 16 hold deltog i hovedturneringen, hvor der var en samlet præmiepulje på over 150.000 danske kroner.

Det blev til svensk succes i det svenske, eftersom Ninjas in Pyjamas sikrede sig guldet for få sekunder siden, da det blev til en sejr over et ellers velspillende Natus Vincere. Første map var de_inferno, hvor de ukrainske drenge fra Natus Vincere ikke havde en chance. På train lykkedes det dem at få en del flere runder i hus, men ninjaerne var stadig for stærke i overtid.

Slutstillingen ved Dreamhack Summer 2014 blev følgende:

1. Ninjas in Pyjamas - 55.000 danske kroner.

2. Natus Vincere - 27.000 danske kroner.

3. - 4. Epsilon eSport - 19.000 danske kroner.

3. - 4. HellRaisers - 19.000 danske kroner.

5. - 8. Lemondogs - 11.000 danske kroner.

5. - 8. Virtus.pro - 11.000 danske kroner.

5. - 8. Titan eSport - 11.000 danske kroner.

5. - 8. SK Gaming - 11.000 danske kroner.

Ninjas in Pyjamas fik altså igen hevet guldpokalen i hus ved Dreamhack Summer, hvilket også lykkedes dem sidste år.