Inden semifinalen mellem Ninjas in Pyjamas og HellRaisers havde Natus Vincere allerede spillet sig i finalen med sejren over Epsilon. De har formentlig afluret nogle af svenskernes taktikker, hvilket de får brug for i finalen, for NiP har netop sejret 2 - 1.

Første map bød på svenskernes valg, de_nuke. Selvom HellRaisers spillede en fantastisk T-side, så formåede de ikke at føre det flotte spil med over på CT-siden, og de måtte indkassere et nederlag. Andet map startede lige som det første - HellRaisers kørte Ninjas in Pyjamas over som terrorister. Svenskerne kæmpede hårdt, men kom aldrig tilbage i kampen, og stillingen var nu 1 - 1.

Som forudset, skulle kampen afgøres på de_dust2. NiP startede bedst ud som CT, men HellRaisers fik hurtigt reduceret til stillingen 3 - 6 i svenskernes favør. Nu meldte Christopher "GeT_RiGhT" Alesund sig for alvor ind i kampen og nedlagde hver en modstander, han så, 11 - 4 var pausestillingen. Selvom ninjaerne vandt de to første runder af anden halvleg, så leverede HellRaisers noget der lignede årets comeback. Desværre var det ikke nok, da Adam "friberg" Friberg diskede op med fire vanvittige headshots i sidste runde og afgjorde de_dust til resultatet 16 - 13.

Se aktionen øverst i nyheden.


Nu er der en lille pause, inden finalen mellem Natus Vincere og Ninjas in Pyjamas spilles klokken 22:30. På redaktionen kører debatten om kampens resultat - vi er dog alle enige om, at Ninjas in Pyjamas, med over 2000 fans i ryggen, løber med guldet. Men hvad tror du kampen bliver, og hvilke maps ender vi med at se i finalen?

Kampen kan følges på streamen herunder, og så er der ikke meget mere tilbage at sige end: God kamp til alle, må den blive lige så nervepirrende som den sidste semifinale.

*Opdatering klokken 22:47*
Kampen er rykket til 23:30.