Der er ingen tvivl om, at Natus Vincere var kæmpe favoritter til at vinde Gruppe D, efter de sejrede ved SLTV StarSeries finalerne i Kiev. De har dog netop tabt med 14 - 16 til et velspillende svensk hold, Flipsid3, som oven i købet kommer fra BYOC turneringen.
Det var i sær Jimmy "Jumpy" Berndtsson, som, med sin AWP, viste vejen for Flipsid3, mens ukrainerne lignede et fantasiløst hold. Selv en-mod-en duellerne tabte Na`Vi, og Flipsid3 havde mulighed for at afgøre kampen i fire runder.
Den anden kamp stod mellem Expert Gaming og Lemondogs. Der var lagt op til en tæt affære inden starten, og det skulle det så sandelig også blive. Et vildt comeback af nordmændene sikrede overtid, hvor Lemondogs dog trak det længste strå.
Na`Vi har dermed ikke mulighed for at ende som etter i gruppen, men er stadig store favoritter til at tage andenpladsen. Nu skal de foreløbig slå Expert Gaming, mens Flipsid3 og Lemondogs kæmper om førstepladsen og avancement.
De næste kampe begynder 21:30 og kan følges herunder.
Lemondogs vs.
Flipsid3
Na`Vi vs.
Expert