Her til aften blev de tre sidste Counter-Strike: Global Offensive mandskaber fundet igennem en BYOC-kvalifikation, som blev afviklet ved selve eventen. På deltagerlisten var der utallige af hold, men især norske Expert Gaming og svenske Flipsid3 var kæmpe favoritter - og de leverede også varen.
Tidligere på dagen blev gruppe A og gruppe B i CS:GO turneringen ved Dreamhack Summer 2014 spillet. Favoritterne kom godt fra land, og det var kun Fnatic, der ramte ind i problemer. Expert Gaming, Flipsid3 og o4o er nu klar til at prøve kræfter med de helt store kanoner i hovedturneringen.
De to førstnævnte var nødsaget til at tage to gange overtid i brug, før vinderen af BYOC-kvalifikationen blev fundet. Det endte dog med at blive et velspillende Expert Gaming, der nappede førstepladsen. Det vil sige, at de kan se frem til at møde AliGon i gruppespillet, mens Flipsid3 får fornøjelsen af Natus Vincere. o4o ryger i gruppe D og møder Titan eSport.
Gruppe C:
Titan eSport
HellRaisers
Reason Gaming
o4o
Gruppe D:
AliGon
Natus Vincere
Expert Gaming
Flipsid3
Som det kan ses ovenover, er det i dag, søndag, at danske Reason Gaming skal i aktion, når gruppe C bliver afviklet. Dette sker klokken 15:00, når de møder HellRaisers.