Dreamhack Summer 2014 har allerede budt på fantastisk underholdning fra de svenske hold, da SK Gaming og Fnatic spillede to flotte kampe imod hinanden i Gruppe B ved eventen. Søndag kan de to hold møde hinanden igen, hvor LAN finalerne ved eSportSM skal afvikles.
Otte svenske hold, heriblandt Ninjas in Pyjamas samt de to ovennævnte, skal hele søndagen kæmpe om det svenske mesterskab og en førstepræmie på over 41.300 kr. Showet starter klokken 10:00, hvor de fire kvartfinaler bliver spillet.
Fnatic -
Flipsid3
Publiclir.se -
Vengeance & Evil
SK Gaming -
hiGhrollers
Ninjas in Pyjamas -
Pangafett.se
Alle kampene i turneringen vil blive spillet som bo3, hvilket giver flere gode dueller. Vinderne af kvartfinalerne skal spille semifinale klokken 14:30, imens den store finale først bliver spillet klokken 22:30 søndag aften. Alle kampene kan følges i vores matchticker.