Hele to nederlag til SK Gaming i gruppespillet af Dreamhack Summer 2014 har sendt Fnatic ud af turneringen, mens Virtus.pro og SK Gaming avancerer til slutspillet, som løber af stablen mandag.
I første kamp mødtes Fnatic og SK Gaming på de_inferno, hvor sidstnævnte hev en komfortabel sejr i hus. Paradoksalt nok mødtes holdene endnu en gang på de_inferno, da kampen var af mere afgørende betydning, og her tog SK Gaming sejr nummer to. Det betyder at SK Gaming er videre på andenpladsen, mens Virtus.pro tager førstepladsen.
I morgen skydes Gruppe C i gang klokken 15:00, hvor danske Reason Gaming møder HellRaisers. Hold øje med Gaming.dk, for der kommer spilforslag til morgendagens kampe ud fra undertegnede senere. Sidst endte vi med et overskud på 420 kroner, så vi fortsætter stilen nu.