Først var det TEAMGLOBAL, som meldte afbud til Dreamhack Summer 2014, nu er turen kommet til Finlands repræsentanter, da ENCE eSports netop har trukket sig fra turneringen, det bekræfter Joona "natu" Leppänen over for HLTV.org.
Ifølge holdkaptajnen, skyldes det en familietragedie tæt på en af spillerne, som i sidste øjeblik har sat en stopper for rejsen til Sverige - han udtaler således følgende til HLTV.
We regret to inform no DH for us, a family tragedy within hours of departure to a team member. No further comments for privacy reasons.
Dette er dermed endnu et tab for turneringen. Førnævnte TEAMGLOBALs plads bliver overtaget af et BYOC hold, men der er lige et lille ekstra twist i denne situation. BYOC turneringen afgøres først lørdag aften, og Gruppe A, som ENCE befinder sig i, starter allerede lørdag klokken 15.00. Derfor er et BYOC hold muligvis ikke en løsningmulighed.
Gaming.dk har været i kontakt med adminpanelet ved Dreamhack Summer 2014, og de sidder netop nu og diskuterer eventuelle løsninger. Nyheden opdateres lige så snart, puslespillet er samlet.
Opdateret klokken 00:12*
Gaming.dk har netop fået bekræftet, at et af de svenske hold i BYOC turneringen får en direkte invitation. Det bliver Publiclir.se, som tæller blandt andre Jacob "pyth" Mourujärvi i startfemmeren.