Vi er nået til den fjerde uge af sommersæsonens LCS, hvor de europæiske tophold mødes endnu en gang.
De sidste par uger har tabellen været domineret kraftigt af de danskprægede hold, nemlig Alliance, SK Gaming og Supa Hot Crew, som ligger henholdsvis nummer 1, 2 og 3.
Hele showet starter med en halv times opvarmningspreview, hvorefter der bliver budt på den europæiske LCS' svar på 'El Classico', når Fnatic og SK Gaming åbner ugens kampe.
Alle hold spiller to kampe i denne uge, så stillingen kan blive påvirket, men da de tre tophold ikke skal spille mod hinanden denne uge, vil der nok ikke være nogen der kan vippe dem helt af pinden endnu.
Stillingen før fjerde uges kampe ser således ud:
# | Holdnavn | V | T |
1 | Alliance | 7 | 1 |
2 | SK Gaming | 6 | 2 |
3 | SUPA HOT CREW | 5 | 3 |
4 | Fnatic | 4 | 4 |
5 | Millenium | 4 | 4 |
6 | Gambit Gaming | 3 | 5 |
7 | Copenhagen Wolves | 2 | 6 |
8 | ROCCAT | 1 | 7 |
Showet starter klokken 17.30 dansk tid, og alle kampene kan ses på Riot Games' stream, som er indlejret herunder.