Indtil videre har Anders Blume været at finde på pugcast, hvor han, sammen med sin medvært Albert, castede og kommenterede et væld af CS:GO kampe flere gange ugentligt. I dag offentliggøres det, at de, sammen med organisationen Ninjas in Pyjamas, skal starte NiPs nyheds- og gamingkanal: NiPTV.
Gaming.dk har fået et kort interview med Anders Blume omkring NiPTV og scenen inden for CS:GO.
| Til at begynde med kan du kort introducere dig selv? Yes! Jeg hedder Anders Blume, jeg er 27 og for tiden læser jeg engelsk på Københavns Universitet. Jeg drømmer dog om et job inde for e-sport og har længe gået med denne drøm uden at gøre noget ved det. Jeg startede med at spille Counter-Strike tilbage i beta 1.1 (tror jeg), på en netcafe i København, der hed/hedder XPC og spillet har aldrig rigtig sluppet mig. Hvad er din personlige erfaring med casting af CS:GO? Jeg har castet CS:GO i 6 uger nu, hvilket også udgør hele min casting karrierer. Jeg tror dog jeg har haft ideen og lysten til det i mere end et år inden det, men det har lykkedes mig at tale mig selv ud af projektet mange gange. Jeg elskede at høre Joe Miller eller ReDeYe caste IEM for eksempel, men samtidigt var det også svært at se, at man nogensinde skulle kunne komme op på deres niveau. Jeg ser dem nu alligevel som en inspiration og også som en god standard for, hvor meget arbejde der skal lægges, hvis man vil nogen steder med det. Jeg ved ikke, hvorfor jeg lige fik modet til at starte for 6 uger siden, jeg kastede mig faktisk bare lidt ud i det og fik langt bedre feedback, end jeg regnede med. Inviterede så efterfølgende min gode ven Albert fra England til at co-caste med mig, og sådan startede vi vores samarbejde, som stadig fortsætter. Kan du fortælle nærmere omkring tilblivelsen af NiPTV? Faktisk var Albert og jeg blevet kontaktet af en del forskellige organisationer, og havde også lavet nogle ting for for eksempel Viborg-Vipers, hvis bestyrelse var helt igennem rare og gode at snakke med. Men vi følte alligevel, at vi gerne ville fortsætte med vores eget projekt . Men for cirka 3 uger siden blev vi kontaktet af en twitch-konto der hed NiPgamingTV, hvilket vi antog, var nogle, der forsøgte at lave sjov med os. Jeg skrev dog tilbage og sagde, at hvis det ikke var en joke, var vi bestemt interesserede i at snakke med dem omkring et samarbejde, hvilket var forslaget i den første e-mail. Kort tid efter sad jeg så på skype med NiPs management og snakkede om de planer og forventninger de havde, men også om det potentiale, de så i Albert og jeg. Jeg tror vi endte med at snakke i 2½ time, og da klokken blev 03:30 om morgenen, sagde vi godnat, men der gik yderligere 2 timer, før jeg rent faktisk kunne sove. Efterfølgende gik ugerne med at planlægge og sørge for at vi havde gennemtænkt alt, fundet de rigtige datoer og så videre og her er vi så, parat til start! Hvad kan vi ellers forvente fra NiPTV, når det startes? Vi forventer at kunne levere et produkt af høj kvalitet, hvilket i vores øjne betyder seriøst men også sjovt counter-strike, hvor vi forsøger at dække så mange kampe som overhovedet muligt, selvfølgeligt alle NiPs. Der ud over har vi en unik adgang til spillerne på holdet, hvilket betyder at vi forventer at få pre- og post-game interviews med spillerne. Vi forventer også at få besøg af Heaton til tider og snakke med ham om E-sports og CS:GO scenen. Men derudover vil vi selvfølgeligt også gerne give nogle ting væk, til de folk der kigger med, musemåtter og så videre, og uden at love for meget kan jeg også godt sige, at der kommer en del større giveaways til dem, der følger godt med. Vi regner med at opretholde en tæt kontakt med pulikum gennem twitter/facebook samt det nye site, nip-gaming.se hvor man også vil kunne fange os. Vi kommer nok også til at besøge spillerne i Stockholm og sikkert også caste derfra, hvilket nok også vil betyde, at vi kommer lidt tættere på drengene på den måde. Hvad er din personlige holdning til casting scenen inden for CS:GO? Jeg syntes at casting scenen som helhed er et meget spændende sted, fordi vi har er ret mærkeligt mix af talent og erfaring. Jeg foretrækker at tænke på andre castere som kollegaer frem for konkurrenter, hvilket jeg godt ved lyder lidt kedeligt, men vi har allerede været heldige at få en del hjælp fra for eksempel Phoinx og Rizc fra ESplanet (nu fnaticTV), og jeg tror at hvis vi skal have en stærk scene, er der nødt til at være et bredt udvalg af castere. Men selvfølgeligt er konkurrence vigtigt, den dag Rizc beslutter sig for at invitere strippere på hans stream, må vi selvfølgeligt oppe os og finde på noget endnu bedre for at få nogle seere tilbage. På denne måde bliver vi forhåbentligt alle sammen bedre, og folk får hele tiden bedre og bedre stream at kigge på. Hvordan tror du fremtiden vil udvikle sig for diverse gamingkanaler, casts og ikke mindst NiPTV? Jeg ser ingen grund til at e-sports som helhed ikke fortsætter med at udvikle sig hurtigere og hurtigere, og casting kommer til at fylde mere og mere, fordi det er det medium, som selve indholdet bliver viderebragt til publikum på. Hos NiPTV forventer vi selvfølgeligt, at vi kan være en del af den udvikling og hjælpe den på vej ved at vise, hvad der rent faktisk kan lade sig gøre, hvis man putter tid og penge i E-sports. Som Heaton vist allerede har nævnt, så har NiP-gaming.se allerede en del planer for at ekspandere til andre spil, hvilket selvfølgeligt også vil få konsekvenser for indholdet på NiPTV. Kort sagt så tror jeg, at fremtiden er lys. Der er en række store events i gang og på vej, ikke mindst Copenhagen Games. Hvad bliver NiPTVs rolle her? Copenhagen Games har valgt deres lineup af casters og jeg glæder mig meget til at møde dem alle sammen og håber, at nogle af dem også vil sige hej til mig der. Jeg forventer ikke at vi kan caste mange kampe fra lige præcists dette event, da jeg nok kommer til at være der selv de fleste dage, men vi håber på at kunne få en aftale hjem med TechLabs turneringen, og efterfølgende vil vi selvfølgeligt meget gerne ud og få noget LAN erfaring som casters. Til sidst er der noget, du vil tilføje? Til sidst tror jeg bare jeg vil takke de folk jeg er løbet på undervejs, som har været flinke og åbne og hjælpsomme, men mest af alt dem af jer, som har set med på vores gamle kanal og hjulpet os med feedback, det har betyder utroligt meget. Vi har endnu meget at lære, og vi kommer til at skulle bruge jeres hjælp fremover for at forbedre NiPTV, så jeg glæder mig også i fremtiden til at læse jeres kritik, som altid er velkomment. |
NiPTV går i luften allerede i aften klokken 20:00.