Navnet siger dig måske ikke super meget, og det forstår jeg egentlig godt. Men Havit er en kinesisk IT-producent med 20 års erfaring og salg i mere end 80 lande, og blev i 2017 introduceret på det nordiske marked. I dag kan vi hurtigt finde 5 danske shops som sælger en større eller mindre del af deres sortiment, så produkterne er til at få fat i.
I modsætning til andre kinesiske producenter, designer Havit selv deres produkter og ofrer utrolig mange ressourcer på innovation og videreudvikling af produkterne. Så hvor mange andre mærker i østen falder igennem, så forsøger Havit at holde trit med de mere vestlige brands.
Specifikationer:
Backlit: RGB
Interface: USB
Layout: Nordic
Key Switch: Kailh Blue
Dimensioner (WxDxH): 43.6 cm x 12.6 cm x 2.28 cm
Vægt: 570 g
Indpakning:
Ja der er ikke så meget at sige omkring denne del, du får hvad du køber. Det er bestemt ikke dårligt, men heller ikke noget som vi ikke har set tidligere, så derfor er den pakket hurtigt ud og gået videre til test.
Med det traditionelle 104-tastaturlayout og RGB-baggrunds belyste tilstande på et lavprofil mekanisk tastatur, er forventningerne høje. Der bliver gjort brug af Kailh PG1350 Blue Switches, 22,5 mm tykkelse og 3mm total rejse. Dette gør produktet til et af tyndeste mekaniske tastaturer med et traditionel layout.
Et tyndere tastatur betyder ikke kun, at det er mere handy og lettere, det betyder også, at det tager mindre tid og kræfter at trykke på den enkelte tast, så du reagerer hurtigere når der games. Med de nyeste Kailh PG1350 blue switches kommer HV-KB395L lavprofil mekanisk tastatur med noget aldeles lækker teknik. Den 3mm samlede rejse og 45g tryg styrke, giver dig en naturlig og hurtig mekanisk oplevelse, uden at der opstår bumpinglyd mellem key caps og dækslet som andre tastaturer med en lange rejseomskifter kan have tendens til.
Alt i alt er HAVIT HV-KB395L lavprofil mekanisk tastatur et vidunderligt tastatur, der virkelig er værd at se på. Vi mener, at dette tastatur passer perfekt til dem, der sigter mod at have en simplistisk desktop opsætning. Det er minimalistisk, men elegant udseende design vil helt sikkert fange din opmærksomhed.
Det aftagelige kabel er et plus for os. Det giver mulighed for at købe et kabel som passer perfekt i længden, og samtidig gør det transport af tastaturet til LANs lettere. Aluminiumslegeringen giver dette tastatur et solidt build og følelsen af kvalitet.
Noget andet som er værd at bemærke er LED baggrundsbelysning. Baggrundsbelysningen er ikke så lys som vi forventede det ville være. Lysstyrken er anstændig og til vores smag egentlig helt perfekt, men der vil være andre som forventer at få et mindre diskotek under fingrene. Med det sagt er det også værd at bemærke, at farvevalg er begrænset til 8 forskellige, rød, grøn, gul, blå, cyan, lilla, hvid og blandingen af alle farver. LED'en kan faktisk være en 16M RGB-farve, men manglen på software-support begrænser LED'ernes kapacitet.
Konklusion:
HAVIT HV-KB395Ls lavprofil mekanisk tastatur er i betragtning af al sin kvalitet og ydeevne værd at overveje, uanset om du leder efter et helt nyt tastatur, eller hvis du planlægger at springe ind i den mekaniske tastaturverden.
De fleste produkter indenfor kategorien gør brug af et højprofil setup, så det er egentlig ganske befriende at se nogle gå i den anden retning. Der hvor produktet måske gør det allerbedst er hos den kvalitetsbevidste casual gamer, som også bruger sit setup til andet end kun gaming. Det flade tastatur virker nemlig mere "brugervenligt" i mange hverdags situationer, så til mange af os der ikke længere har tiden til 5 timers daglig gaming, er det super lækkert med et tastatur som dette!