Asus
Anmeldelse

Naxxramas: A Hearthstone Adventure

Avatar for Redaktionen
Skrevet af: Redaktion
Anmeldelser | 23. august 2014, 13.08

Den sidste wing åbnede natten til onsdag, og efter at have gennemført hele den første udvidelse til Hearthstone, kan vi nu bringe en anmeldelse af den. 

Det første indtryk man fik af Naxxramas, da det  åbnede var et meget positivt et, da der var ved at blive lidt dødvande i den såkaldte meta, og med udsigten til nye kort og anderledes udfordringer var der lagt i ovnen til en glædelig overraskelse. Og glædelig var overraskelsen også allerede, da alle kortene og deres effekter blev offentliggjort. Det var dog for nogen lidt meget at skulle give 700g per wing eller 25 dollars, men med udsigten til nyt content havde de erfarne spillere sparet op på forhånd, og ellers var første wing gratis første måned, så man kunne kigge indenfor uden at skulle punge ud. 


De første bosser i Naxxramas virkede lidt nemme, og de sidste virkede en smule uoverkommelige, så sværhedsgraden i udvidelsen har virket passende for et Blizzard-spil, hvor der ofte er udfordring at finde for alle uanset niveau.

Her er eksempelvis mit take på Heroic Maexxna (med super value Arcane Explosion og et godt eksempel på, hvorfor man ikke bør give op selvom det ser håbløst ud!).


De forskellige bosser i Naxxramas er ganske nemme at navigere rundt imellem, og der er ubegrænsede antal af forsøg på hver boss, så ingen bekymringer om wipes eller lignende som dengang man måske besøgte Naxxramas i World of Warcraft. Blizzard har gjort det nemt for brugerne at kunne se, hvad de forskellige bosser kan og giver af belønninger i form af kort. Dog står der intet sted, at bosserne låser op for at kunne crafte guldkort, når man besejrer dem på Heroic. Der er også en kortbagside til de spillere, der klarer samtlige bosser på heroic, så man kan vise sine modstandere, at man virkelig har været igennem hele Naxxramas.



Et af kritikpunkterne, der umiddelbart er rent gameplaymæssigt har dog været, at de forskellige Class Challenges har været alt andet end intuitivt skruet sammen. De fleste som prøver Naxxramas vil nok synes Hunter Challenge er underholdende, omend fyldt med RNG, hvorimod Paladin og Warrior Challenge er håbløst irriterende, da de kort man får ikke på nogen måde har synergi med hinanden.

Desuden kan nogle af bosserne virke til, altid at have nøjagtigt de rigtige kort på hånden, og det kræver derfor nogle gange bunkevis af held og ekstra forsøg for at få bosserne ned selv med et fantastisk sammenskruet deck af kort. 

Der har også været ganske væsentlige problemer med serverne og 'maintenance' i tide og utide. Spiloplevelsen, især omkring åbningen af de forskellige wings, har været meget skiftende, da det til tider ikke har været muligt at kunne spille eller overhovedet købe de nye wings af Naxxramas på grund af serverproblemer. Blizzard har dog forsøgt flere gange at undskylde og forbedre deres servere, og nu hvor der ikke lige er flere wings af Naxxramas, bør serverne køre stabilt for dem der først begiver sig ud på dette Hearthstone eventyr nu.



For at komme med en afgørelse, så er Naxxramas klart et godt stykke nyt content fra Blizzard af. Der er et par ting, der kunne justeres og som sædvanlig har Blizzard ikke forberedt deres servere på den popularitet der følger med deres spil, men når man kommer over det, så er der masser af nye muligheder for sammensætning af decks, hvilket frisker spillets meta op gevaldigt. Der er med Naxxramas også åbnet op for muligheden for flere solo missioner, og Blizzard har også luftet tanken om co-op multiplayer, men det må vi vente og se hvad bliver til.

For nu er der i hvert fald Naxxramas: a Hearthstone adventure med masser af nye kort og udfordringer. God fornøjelse med udvidelsen.

gaming.dk vurdering
Det gode og det dårlige
  • Nye kort
  • Nye bosser
  • Nye muligheder
  • Serverproblemer
  • Svært for nye spillere at samle så meget guld

Flere anmeldelser