Payday 2 er ligesom sin forgænger en first person shooter, hvor fire spillere skal begå en lang række røverier i banker, juvelbutikker, stormagasiner, luksusvillaer og endda diskoteker. Fokusset er lagt på multiplayer co-op, og selvom spillet kan spilles alene eller med hjælp fra spillets egen kunstige intelligens, skal det på det kraftigste anbefales at spille med andre personer af kød og blod. Den kunstige intelligens fungerer primært som svampe for politiets kugler, og de har enormt svært ved basale ting, såsom at komme fra punkt A til punkt B.
Er du hjernen bag kuppet? Har du mere hang til at maje alt ned? Er du mon Dynamit Harry, altid klar med en klump C4? Eller er du usynligt som et spøgelse, en bankrøvernes Sam Fisher? Payday 2 giver dig fire forskellige klasser. The Mastermind kan planlægge, forhandle med politiet og fungerer generelt godt som chef for det velforberedte hold. Enforceren lader våbnene tale og The Technician kan sprænge eller bore låse op og placere et automatisk maskingevær, der larmende æder sig igennem selv den mest ihærdige gruppe af SWAT-betjente. Sidst er der The Ghost, snigeren. Han kan dirke låse op, slukke kameraer og er effektiv med et lyddæmpet våben.
Man må yde for at nyde
Alle fire klasser har et bredt udvalg af evner fordelt på et omfattende ”skill tree”. Disse evner kan låses op ved optjening af erfaringspoint for veludførte missioner. Et succesfuldt kup har selvfølgelig også en kontant bonus. Disse penge går primært til en oversøisk konto, der desværre blot benyttes til at købe nye kontrakter for. Kun et mindre beløb fra kuppet går til din tegnedreng. Disse penge kan du benytte til at købe nye våben og udstyr. Hver eneste pistol og gevær har forskellige tilføjelser, som for eksempel sigtemidler, lyddæmpere, større magasiner og mere stabile kolber. Det tager enormt lang tid at låse op for det hele. Sådan føles det hvert fald i starten, hvor du ikke tjener meget per kup. Men når du kommer op i røvernes superliga og begår nogle langt sværere røverier, måske endda uden at politiet opdager noget, begynder de store penge at rulle ind. Sagt på en anden måde: Der skal ydes, før der kan nydes.
Crime.net er det velklingende navn til Payday 2’s dynamiske og meget elegante missionsoversigt. Her vil nye kup og kontrakter hele tiden dukke op på et stort oversigtskort, hvor du og dit hold frit kan vælge jeres mål. Her kan du både springe ind i et spil alene, eller med hele dit hold af venner. Spiller du på egen hånd, kan du vælge om den kunstige intelligens skal med eller ej, og du vælger ligeledes, om andre spillere må springe med i din session løbende.
Når missionen er valgt, skal informationerne om kuppet studeres og udstyret udvælges. Derefter bliver du sat på gaden foran dit valgte mål. Det er nu tid til at studere omgivelserne ved at gå rundt og kigge uden at vække mistanke. Til at starte med er våbnene og maskerne gemt væk. Så snart du er opdaget, eller maskerne tages på, går selve kuppet i gang. Har du de rette evner, det rette hold, en god plan og en lille portion held, kan det lade sig gøre at gennemføre et kup uden alarmen sender hele politikorpset efter dig. Dette er dog mere undtagelsen end reglen.
Ildkampe er både godt og ondt
Typisk vil en eller flere spillere miste tålmodigheden og derved lave en vital fejl. Herefter står den på en fortløbende ildkamp med lovens svært bevæbnede lange arm, indtil pengeskabet er boret op eller malerierne er transporteret ud til flugtbilen. Ildkampene er både spillets sjoveste del og samtidig dets akilleshæl. For selvom det er meget underholdende at forskanse sig i en bank under kuppet og derefter sprinte for livet hen ad gaden med politiet i hælene, kan de lange ildkampe blive trættende. Går kuppet skævt fra første færd, som det ofte gør, venter der oftest 10-15 minutter med skyderi.
Under kampene viser den kunstige intelligens sig desværre fra den svage side, da politiet ikke har meget taktisk sans. Truslen fra SWAT-betjentene kommer kun i form af det høje antal fjender og ikke en skarp strategi. Når fjenderne er mere eller mindre hjernedøde, tager det desværre toppen af glæden ved at bekæmpe dem. Payday 2 er ligesom sin forgænger bygget efter Valves Left 4 Dead-struktur, hvilket viser sig i den kunstige intelligens. Left 4 Dead bød på masser af zombier, der per definition ikke er særlig kloge. Politiet i Payday 2 er desværre fanget på dette zombie-stadie.
Jordnær grafik og fantastisk lydside
Grafikken i Payday 2 er meget jordnær med sans for de realistiske detaljer og masser af kærlighed for de mange flotte våbenmodeller. Animationerne er ikke voldsomt detaljerede, men teksturerne er flotte og designet passer perfekt til temaet. Den efterhånden gamle Diesel 2.0 grafikmotor gør et acceptabelt arbejde og Payday kører derfor meget flydende på Xbox 360’eren.
Lydbilledet er intet mindre end fantastisk. Tænk tilbage på gadekampen i Michael Mann-filmen Heat. Payday 2 befinder sig i samme formidable klasse. Skuddene knalder skarpt indenfor og runger dybt udenfor, med masser af ekko og fylde. Det kan være gåsehudsfremkaldende lækkert, hvis du skruer godt op for lyden. Musikken understøtter stemningen perfekt. Et dæmpet men evigt nervøst beat tramper konstant derudaf inden kuppet for alvor går i gang. Når alarmen lyder og politiet kommer vrimlende, sparkes der gang i et heftigt tekno-beat, der får dig helt op på stikkerne. Det er dynamisk spilmusik, når det er bedst.
Går du og dine venner med en fælles drøm at udføre det perfekte kup, eller elsker du bare en god omgang co-op, så er Payday 2 spillet for dig. Det er bedre end forgængeren på langt de fleste områder, lige på nær den kunstige intelligens, der desværre stadigvæk er meget ringe. Den virkelighedstro grafiske stil kombineret med en fantastisk lydside hiver dig heldigvis direkte ind i banken, så du kan mærke sveden pible, når kuppet går skævt. Livet som bankrøver har aldrig været sjovere.