Asus
Anmeldelse

Razer Diamondback

Avatar for Redaktionen
Skrevet af: Redaktion
Anmeldelser | 29. december 2015, 20.25

Razer Diamondback - en gammel hund når det kommer til gaming-mus. Den første Diamondback blev lanceret i 2004 til World Cyber Games. Her blev den modtaget med stående applaus, og er sidenhen blevet tildelt flere priser, hvilket resulterede i en titel som en af legenderne inden for gamer-mus.

Siden sin lancering i 2004, har Razer forsøgt sig med flere typer af Diamondback, men har siden lanceringen af Frost, Earth og Flame i 2007 været stilstående. I September 2015 kommer så det nyeste skud på stammen af Diamondbacks - Collector's Edition. Denne nye version af Diamondback, har jeg været så heldig at få fingrene i.

Programmet - Razer Synapse

Razer Synapse er programmet der sørger for at lys, effekter og statistikker af Razer produkter. Et super simpelt program, som giver ekstra features til tastatur, mus og headset.
Når det kommer til musen, har man som bruger mulighed for at lave en hel masse hjemmebryg; hvad de forskellige museknapper skal gøre, musens DPI, forskellig DPI for X og Y akserne, lys-effekter, og kalibrering af musen alt efter musemåtte eller overflade.

Eftersom denne Diamondback er af Chroma versionen, har den et hav af muligheder for lys og effekter. Der er 5 forskellige effekter og en næsten uendelig kombination af farver, hvilket giver en mere unik gaming-oplevelse. Har man et Razer tastatur eller headset, kan man kombinere farverne og effekterne så det hele passer sammen.

Heatmaps giver brugeren muligheden for at tracke musebevægelser i diverse spil - f.eks. viser programmet om du i Counter-Strike sørger for at sigte i hovedhøjde når du går rundt, eller om du i League of Legends har formået at holde musen mest på modstanderens banehalvdel eller din egen, og dermed vise om der er tale om en passiv eller aggressiv spillestil. Udover Heatmaps har Synapse også Stats. Stats bliver mest af alt brugt som en sjov lille feature, som viser hvor mange meter man har trukket sin mus, hvor mange klik man har lavet mm. Egentlig ikke en funktion man kan bruge til ret meget andet end at sammenligne med sine kammerater. 

En af de mere interessante features i Razer Synpase er muligheden for at kalibrere sin mus efter musemåtte. Dette betyder at musen opfører sig alt efter hvordan underlaget er opbygget og hvilket materiale der er lavet af. Selvfølgelig har Razer lavet nogle pre-sets til deres egne musemåtter, men det er også muligt at lave sin egen kalibrering af f.eks. sin egen musemåtte, eller af et træbord man sidder ved hjemme ved sine forældre. Jeg har selv forsøgt at sætte mig ved et træbord, og taget et spil Hearthstone før og efter kalibrering af musen. Før kalibreringen kører musen fint, men den har dog et par enkelte "hop", som får musen på skærmen til at flyve rundt, og som i sig selv kan være super frustrerende. Efter kalibreringen kørte musen meget mere smooth, og havde ikke de små hop. 

Hvordan klarer den sig i spil?

Overordnet set er det ikke helt dumt; musen er lavet af lækkert materiale, knapperne er formet til fingrene, er meget præcis med sine 16.000 DPI og på siderne af musen, sidder der puder, som gør den ekstra lækker at holde på. MEN! Musen er smal i forhold til andre muse. Dette giver selvfølgelig noget "eye-candy", men efter flere timers gaming, bliver det et problem. Hvis man har en lidt større hånd end gennemsnittet, sker det at der opstår ømhed i såvel fingre, som håndled. Det er ikke særlig optimalt at man efter fire timers fragging i Counter-Strike, så småt begynder at blive øm i hånden.

Ser man bort fra ømheden, er musen lækker. Den er rar at holde på - indtil ømheden sætter ind - og man er slet ikke i tvivl om at man får trykket på knapperne; både lyd og følelse af trykket er lækkert. Et af problemerne der dog opstår er placeringen af de knapper der sidder på siden af musen. På både venstre og højre side sidder der to knapper, som kan benyttes enten til genvejs-taster, som kan konfigureres gennem Razer Synapse, eller bruges til diverse ting i spil - men endnu engang er der et men; den eneste af sideknapperne der sidder godt er den forreste på venstre side, da den ligger lige til tommelfingeren - men resten er noget bøvl; for at nå den bagerste knap på venstre side, skal man bøje sin tommelfinger en del for at kunne trykke på knappen, og på højre side er det endnu sværere, eftersom det er ringfingeren der skal benyttes for at trykke på knapperne, og eftersom de knapperne skal bruge nærmest vold for at trykke på, er det ikke nemmere. 

Hvad skal der til for at få 10/10?

Der skal ske en ændring i designet. Ingen tvivl om at musen er flot og elegant, men eftersom at musen er så smal, så sker det at ens hånd bliver øm. Dette er et klart tegn på at der lavet en klar bommert med designet - det virker ikke synderligt optimalt at spillerens hånd bliver skidt - dette er et meget stort minus.

Ikke nok med at sideknapperne er et problem, så er scroll-hjulet også lidt et problem. Det er ikke specielt fedt når man sidder i Counter-Strike og er i gang med en heftig duel, løber tør for skud, og skal skifte fra det primære våben til det sekundære våben, at skulle begynde på en værre kamp med sin scroll-knap om at skifte våben, end den duel man netop er i gang med i Counter-Strike. Hjulet kunne godt trænge til at blive løsnet lidt, så kampen bliver noget mere udholdelig. 

Udover de førnævnte fejl, er musen som sagt lækker. God håndstand, fede features gennem Razer Synapse, og så fås den til en fornuftig pris - og så bliver den altså lige det federe når den kører i bølger af forskellige farver. 

gaming.dk vurdering
Det gode og det dårlige
  • Razer Synaps tracking
  • Simpelt & lækkert design
  • En let mus
  • Fede farve- og effekt sammensætninger
  • Lækre museknapper
  • Smal bredde
  • Meget stiv scroll-knap
  • Sideknapper sidder skidt, og kræver næsten vold
  • Ømhed i hånden efter flere timers gaming

Flere anmeldelser