Proshop_wallpaper_mario_v_3

Velkommen

GDK CS:GO Turnering er et helt nyt koncept i dansk Counter-Strike, som Gaming.dk står bag. Sammen med SteelSeries, MM-Vision og Danske Spil lancerer vi en ny stor turnering, hvis finale afgøres i et TV studie i Aarhus. 

Der vil i alt være to kvalifikationer hertil, hvor der er plads til 32 hold i hver. Det vil være gratis for alle at deltage i disse, hvor hver kvalifikation sender to hold videre til semifinalerne. Alt dette afgøres online, mens vinderen af hver semifinale spiller sig direkte ind i TV studiet i Filmbyen, Aarhus. 

Der vil være en samlet præmiepulje på 25.000 danske kroner, fordelt således at førstepladsen snupper 10.000 kroner, andenpladsen 5.000 kroner, mens der krediteres med 2.000 kroner per vundet map i finalen. Det betyder, at der spilles bedst af fem (BO5) i finalen, hvor alle maps skal spilles, så hele præmiepuljen kan fordeles. Der vil yderligere være en præmie til finalens bedste spiller, MVP.

Præmier

1. plads 10.000 danske kroner
2. plads 5.000 danske kroner

Speciel:

En sejr per map i finalen giver holdet 2.000 kroner yderligere oveni præmierne ovenover.

Most Valuable Player i finalen

  1. TBA

Samlet værdi for sæsonen: 25.000 danske kroner

Information omkring udbetaling af pengepræmier

Vinder man en pengepræmie vil man blive præsenteret for et digitalt-dokument, hvor en på holdet skal stå som ansvarlig for overførslen og registreringen af det vundne beløb. Det er påkrævet at der skrives den ansvarliges fulde navn, hold navn, CPR-nummer, bank informationer og underskrift.

  • Den ansvarlige person skal være fyldt 18 år og være bosat i Danmark.
  • Pengegevinster overføres typisk indenfor 10 bankdage efter dokumentet er underskrevet og kun til danske bankkonti. I tilfælde hvor det vil tage længere tid grundet et partnerforhold, vil holdet blive oplyst herom.
  • Oplysningerne opbevares i COMWAYS ApS regnskab til bogføring.
  • Gevinstmodtager er selv ansvarlig for at opgive gevinsten til SKAT og betale en eventuel beskatning og afgift af denne under de gældende regler efter dansk lov.
  • Præmier godkendes ikke som valide til udbetaling, hvis ikke denne aftale er underskrevet.

Information omkring udlevering af hardware eller andet udstyr
Når sæsonen er afsluttet vil du indenfor den efterfølgende uge blive påkrævet, at oplyse navn og adresse til hvor præmierne skal sendes. Herefter samler vi disse informationer og fremsender dem til vores præmiepartner.

Det er kutyme i e-sport at præmier sendes til den holdansvarlige (manager), hvor efter holdet selv må stå for en intern aftale omkring distribution af præmierne mellem sig. I nogle tilfælde godkender en partner, at sende præmierne til hver enkelt spiller på et hold, men aldrig som udgangspunkt. Hvis det er tilfældet, vil I blive bedt om informationer på alle der skal have præmier tilsendt på holdet. Modtageren/holdet er selv ansvarlig for at registrere gevinsten hos SKAT og varetage eventuel beskatning.

Bemærk venligst, at præmierne sendes direkte fra partnerne. De behandles ikke som almindelige ordre, så det kan alt efter hvor travlt partneren har og om der er andre aktiviteter, tage 6-8 uger før du modtager dem. Hvis du ikke har modtaget præmierne efter den periode, hører vi meget gerne fra dig, så vi kan tage kontakt til partneren for at sikre fremsendelsen er registreret. Partneren har det fulde ansvar for at fremsende og ligeledes garantien for det fremsendte. Bemærk, at der i sjældne tilfælde kan opstå en situation hvor et produkt måske ikke er tilrådighed grundet udfordringer med efterspørgsel eller lignende. I disse situationer, vil vi sammen med partneren oplyse vinderne og tilbyde et tilsvarende godt produkt, så tæt på det andet som muligt.

Der sendes som udgangspunkt ikke præmier til udlandet. Dette må et vindende hold med denne nødvendighed selv arrangere, medmindre andet kan aftales med præmieleverandøren.

Information om vundne online services
Har du vundet en online service så som en gameserver, vil du indenfor den efterfølgende uge blive sat i direkte kontakt med præmiepartneren. Her aftaler I så selv de nærmere omstændigheder omkring aktiveringen og brugen af den vundne præmie.

Generel information omkring support og reklamation
Support og reklamation af hardware eller andet udstyr der vindes ligger helt og holdent ved præmiepartneren (leverandøren af gevinsterne). Her følger du blot den normale kommunikationsvej der er gældende for den enkelte partners produkter.

OBS! Gaming.dk forbeholder sig retten til at ændre i præmierne, skulle der være frafald i deltagere eller uforudsete tilfælde med eventuelle partnere eller brud på regler, der kan påvirke præmiesummen.

Kontakt information

Har du spørgsmål eller problemer, kan du rette henvendelse til en admin. Du kan kontakte de turneringsansvarlige Frederik " realition" Byskov, Mathias "risom Risom eller Thomas "Trier" Trier på følgende måder.

Over sitet: realition, Trier eller risom
E-mail: [email protected].
IRC: #Gaming.dk (QuakeNet)
Steam: mrisom
Steam: Trier

Tidsplan 2014

Tilmeldingen er åben indtil dagen før kvalifikationen starter. (Hold må gerne deltage i begge kvalifikationer).

Der er plads til 32 hold i hver kvalifikation. Hold på ventelisten kan overtage en plads i turneringen, såfremt mandskaber ikke dukker op på startdagen senest kl. 19:10.

1. kvalifikation:

Bliver afviklet fra den 11. til den 13. november fra klokken 19:00 - 23:00 alle dage.Top 2 går videre.*

2. kvalifikation

Bliver afviklet fra den 18. til den 20. november fra klokken 19:00 - 23:00 alle dage.Top 2 går videre.*

Semifinale 1

Første semifinale er den 1. december klokken 20:00.

Semifinale 2

Anden semifinale er den 2. december klokken 20:00.

Finalen:

Vinderne af de to semifinale går videre til den endelige finale, som bliver afviklet i et TV-studie i Aarhus den 7. december i løbet af hele dagen.


Tilmeld her

Gratis deltagelse.

* Top 2 fra hver kvalifikation går videre. De bliver herefter seedet og match-ups til semifinalerne lavet. Det er ikke nødvendigvis nr. 1 vs. nr. 2 fra samme kval., der kommer til at møde hinanden.