I en nylig Reddit Q&A fortalte medstifter af NRG, Andy Miller, om salget af holdet og hvad det egentlig kræver at deltage i CS:GO på det højeste niveau.

Den amerikanske organisation solgte for nylig deres CS:GO roster til Evil Geniuses. Uheldigvis for NRG, gik holdet hen og vandt deres største turnering til dato, nemlig ESL One New York i slutningen af september. 

Miller begrunder salget med kritik af spillet og den forretningsmodel, der omgiver den professionelle scene. Denne er nemlig ikke holdbar ifølge ham.

CS sale was gut wrenching. We built that team the right way for a lot of years. Really like the guys, but the space is crazy. We want NRG to be around for a long time and current day CS model wasn’t going to help us get there.

Uden at gå for meget i detaljer peger han på spillernes lønninger som det største problem. At drive et amerikansk CS:GO hold, der skal kunne konkurrere i toppen, koster omkring $2 millioner om året - eller 13.5 millioner kr. 
Miller understregede også, at organisationen ikke pt. har planer om at vende tilbage til spillet.

NRG trådte ind i spillet tilbage i 2016 under MLG majoren i Columbus. Organisationen arbejdede sig igennem mange mandskaber før de endelig satte sig fast på tre primære spillere i Vincent "Brehze" Cayonte, Cvetelin "CeRq" Dimitrov og Ethan "Ethan" Arnold.

Selvom NRG har forladt spillet, tyder meget på at det kun fortsætter med at blive større i fremtiden. EG købte NRG's mandskab, OG skulle angiveligt være i gang med at sammensætte et nyt hold -  valde er blevet nævnt i denne sammenhæng - og både 100 Thieves og Dignitas ønsker at vende tilbage til spillet.

I en tid hvor organisationer lægger vægt på franchising i de professionelle ligaer, kunne ESL Pro Tour 2020 ikke være blevet annonceret på et bedre tidspunkt. Denne nye turneringsmodel kan være præcis hvad der sikrer, at disse hold vælger at gå igennem med planerne.