Det er netop lykkedes Fragsters at slå Virtus.pro ud af Bets.net Masters som finder sted disse dage. En turnering som også har deltagelse af det "nye" North hold. Tidligere i turneringen slog Fragsters også Gambit, så drengene er i den grad varme!

Det unge danske hold har vist et fantastisk niveau, og har bestemt ikke haft en let vej frem i turneringen. Holdet er klare underdogs i turneringen, men har fået alle tilskuerne bag sig, da det er en fantastisk historie med så unge drenge der slår flere af de store hold.

Fragsters er nu så langt fremme at de blot har 1 kamp tilbage, før de er klar til finalen. For at komme til finalen skal de møde taberen af North - HellRaisers som spilles fra kl. 19:30 på stream herunder.