Odense er nu klar til at løfte sløret for hvad der nok har været den dårligst bevarede hemmelighed den sidste måneds tid. Dog er der også noget ekstra med i pakken, som ingen andre har haft kendskab til, Odense ønsker nemlig at trække hele 30.000 personer til det samlede event, og dermed skabe et arrangement for gamers, på samme størrelse som Tinderbox. Gaming.dk har været med til et indledende møde for eventet, og her kom det også frem at Odense ønsker at skabe en dansk udgave af Dreamhack. 

Men først det som der har trukket de store overskrifter den sidste uges tid, for vi får nemlig et vaskeægte super event her til landet. Dette sker når ESL Pro League LAN-finalerne skal afgøres her i Odense. Nærmere bestemt finder det sted i Sparekassen Fyn Arena. Arenaen er 8.500 m² stort, og kan rumme op til 5.000 tilskuer. 

Vi opdaterer omkring de præcise informationer for EPL finalen når den frigives af ESL.

kl. 16:15: Pressemøde har start kl. 17:00

kl. 17:20: ESL finder sted d. 5-10 December, dog spilles finalerne d. 8-10.

Kl. 17:35: Odense har lagt billet på eventet de næste 3 år.

kl. 17:40: Der kommer mere info omkring Odense Gaming Week i løbet af efteråret, og billetter til eventet kan allerede købes fra i morgen d. 10 August.

Odense ønsker dog ikke blot at skabe et pop op event, men det skal være noget vedvarende og ikke blot en lokation som hoster andres turnering som det eneste. Det er også derfor at de ledende personer omkring Odense Kommune har været en tur hos Dreamhack, for at se hvad det er de har skabt med deres kæmpe lans.

Derfor får vi altså meget andet end blot EPL finalen her i Odense, vi får en hel "Odense Gaming Week". Præcis hvad denne skal indeholde vil blive opdateret herunder, efterhånden som informationerne frigives.