Riot har lige offentliggjort, at fra 2018 vil NA LCS blive franchiset. Det betyder, at hold og spillere vil få del i indtjeningen som NA LCS skaber. Holdene får 32.5% af fortjenesten af ligaen, hvor halvdelen vil gå direkte til holdene ligeligt fordelt, og den anden halvdel vil fordelt efter holdenes præstationer. Hvor et succesfuldt hold vil få flere af pengene, som de kan investerer i staff, gaming hus eller akademi hold.

De professionelle spillere vil også være sikret en minimumsløn på 495.000 kroner, da 35% også vil gå til spillerlønnen. Hvor de selvfølgelig kan tjene mere, men er garanteret den minimumsløn.

De sidste 32.5% af puljen går til Riot, hvor der er en treenighed mellem Riot, spillere og organisationer.

Samtidig har Riot sat sig for at lave en spillerunion, som i første omgang bliver betalt af dem, men over tid er det meningen, at spillerne selv skal betale og køre unionen selvstændigt.

Der er dog ikke meget tid for organisationerne, da de nuværende organisationer ikke er garanteret en plads. Den 14. juli lukkes der for ansøgninger, og i slutningen af 2017 vil organisationerne blive offentliggjort.

Man skal have checkhæftet op af lommen, hvis man vil være en del af NA LCS, da det koster 66.000.000 kroner, at være med i ligaen. Hvor halvdelen betales ved indtrædelsen i NA LCS, og resten senere. Det er ikke ligesom med Overwatch League, den højest bydende som får pladsen, men et krav til organisationerne, og sikre at Riot får de rigtige partnere med. Det er også værd at nævne, at en stor del af NA LCS organisationerne har fundet sammen under PEA. PEA startede ud som en CS:GO liga, som ville tage kampen op med ESL, men har opgivet det foretagne efter store protester fra spillerne. PEA består af TSM, CLG, Immortals, Liquid, Cloud9, NRG Esport, compLexity og den 25. maj blev der udvidet med Misfits og Dignitas. 

Riot vil også fjerne Challenger Series fra NA, og i stedet vil det blive en form for akademi hold under en NA LCS organisation.

Organisatioerne kan dog godt ryge ud af NA LCS, og det kan ske, hvis holdet slutter som et af de to dårligste fem gange over otte splits.

Der er dog ikke planer om at gøre det samme for EU LCS, da Europa ses som en større og mere unik region, med mange forskellige lande, kulturer og økosystemer.

Hvis du vil vide mere, så kan det anbefales at se dette interview.