ELEAGUE har annonceret en showmatch mellem finalisterne fra ELEAGUE Majoren, hvor Astralis og Virtus.pro udkæmpede en af de mest episke finaler til dato. Titlen på kampen er: Clash for Cash: The Rematch, hvor vinderen tager hele præmiesummen på 1.700.000 kroner i en BO3. 
ELEAGUE har lavet en kort video, som fanger en del af den episke Major. 

ELEAGUE Majoren var den første Major som Astralis vandt, og siden da har de opretholdt deres høje niveau. Virtus.pro derimod har haft et par hårde måneder, og selvom det først er den 16. juni, så må Astralis siges at være favoritten. Kampen spilles kl. 03:00 den 16. juni, og vil blive streamet på Twitch og YouTube.

Et par af spillerne har allerede været ude og lave lidt sjov.

ELEAGUE har også annonceret, at de vender tilbage med en tredje sæson i CS:GO, som starter den 1. september. Astralis var også i finalen af sæson to, men måtte se sig slået af et velspillende OpTic. 

Foto: ELEAGUE