Hewlett Packard træder ind i den kvindelige del af esport og gaming med et sponsorat af den 23 årige kvindelige CS:GO spiller, Julia "Juliano" Kiran,  fra Sverige. HP ønsker at fremme deres gaming linje kaldet OMEN, der skal give brugerne den absolut bedste performance. Juliano er en del af Team Secret, der regnes for værende verdens bedste kvindelige CS:GO hold. De vandt da også kvindernes turnering til IEM Katowice, og de 105.000 krooner der var i præmiepuljen. Til sammenligning gik danske Astralis fra IEM turneringen med 700.000 kroner med deres sejr.

Foto | H. Kristiansson, ESL


Juliano(Set til venstre) og hendes holdkammerater har du mulighed for at møde her i Danmark, da de deltager til kvindernes turnering ved Copenhagen Games der starter den 13. april. I øjeblikket tæller kvindeturneringen hele 20 deltagende hold fra  hele verden, hvor der også vil være deltagelse fra det kinesiske EHOME kvindehold. 

HP har lavet følgende video sammen med Juliano som en del af samarbejdet.

Juliano har også en rigtig god PR værdi med hendes 50.000 likes på Facebook, 40.000 fra Twitter og så er der da også lige yderligere 31.000 på Instagram. Så selvom præmiepuljen for de kvindelige CS:GO spillere ikke er i nærheden af deres mandlige kollegaer, så forstår de dog at promoverer sig selv langt bedre end mændene. 

Juliano kan også andet end at se pæn ud på billeder, i videoen herunder kan du blandt andet se hende ACE det gamle Titan hold til Fragbite Masters, som blev castet af danske Anders Blume. Juliano vandt også i HTCs 1v1 turnering mod Casper "cadiaN" Møller, hvilket cadiaN selvfølgelig stadig hører for.