Vi kender godt problemet. Der er lige kommet det helt nye lækre skin til Genji, men man vil jo heller ikke undvære lørdagspizzaen! Men ligger du til gengæld inde med bunker af guld på din max level i WoW, så er der godt nyt til dig. Blizzard gør det nu nemlig muligt at bruge det guld i deres andre spil. Det skriver dotesports.com

Dit WoW-guld kan nu bruges til at købe både Loot Boxes i Overwatch, Hearthstone kort, karakterer i Heroes of the Storm, og så forøvrigt også til at købe mounts, pets i selve World of Warcraft, foruden at flytte din karakter til en anden server. 

Det kommer til at fungere sådan, at Blizzard har indført sin egen valuta i deres spilklient, Battle.net, de såkaldte Battle.net Bucks. Hvordan man erhverver sig Battle.net Bucks involerer de WoW Tokens, man i forvejen kan købe i spillet. Normalt bliver de Tokens brugt til at købe 30-dages spiltid i WoW, men nu kan de også bruges til at indløse 15$ (I USA i hvert fald) Battle.net Bucks. 

Blizzard har lavet en mere udførlig guide til deres system i den her video:


Battle.net Bucks kan så bruges i de andre spil. Selvom en WoW Token svarer til 15 Battle.net Bucks i USA, vil det dog variere fra region til region, hvor meget de egentlig er værd. 

En ekstra bonus er, at hvis du tidligere har købt WoW Tokens, men ikke har indløst dem endnu, kan de også bruges her. Og så kan de hverken slettes eller udløbe.