Det er lidt over en måned siden, at det blev offentliggjort, at de tidligere Dignitas spillere skulle spille for den nye satsning mellem F.C. København og Nordisk film, North

Det kom frem, at spillerne havde underskrevet kontrakter i to år, men de har nu valgt at skifte en spiller. Ruben "RUBINO" Villarroel er blevet skiftet ud til fordel for Philip "aizy" Aistrup, som siden skiftet fra Dignitas har spillet for FaZe. Han vender nu tilbage til Mathias "MSL" Lauridsen, og North bliver dermed et fuldt dansk lineup.
Det kommer efter ønske fra RUBINO, som efter Majoren fortalte holdet, at han følte han holdte dem tilbage:

While seemingly sudden, the change in the lineup comes at the request of Ruben himself. Following our exit at the ELEAGUE Major, Ruben told the team that he would like to take a step down, as he felt he was holding them back. Despite our combined efforts to convince Ruben otherwise, he remained adamant about his decision.

Om det kommer på baggrund af resultaterne ved Majoren, som står hen i det uvisse. Deres tab til Virtus.pro var dog en grotesk forestilling på sidste map, hvor North ikke formåede at lukke kampen med en 12:3 føring på Cobblestone, efter at Emil " Magisk" Reif satte Virtus.pro på plads som CT. North kunne dog ikke sikre sig de sidste tre runder og virkede i flere omgange lettere paniske, og i sidste ende trak Virtus.pro den tilbage til 16:13 og vandt 2-1.


Om resultaterne ved Majoren har været en medvirkende faktor til skiftet er ikke til at sige, men det kommer på et besynderligt tidspunkt. RUBINO var sjældent en dominerende kraft på mappet, men udøvede sin rolle som supportspiller som en af de bedste i verden. aizy er utvivlsomt en mere talentfuld spiller, hvis vi ser på det rå aim, men om holdet kan finde en balance i support afdelingen bliver spændende at se.

Holdet havde en hård start på Majoren, hvor de så ud til at have fået manuskriptet til en underdog movie. Det var i hvert fald sådan det så ud, da de startede Majoren hårdt ud med to nederlag, og nu skulle vinde hver eneste kamp for at gå videre til gruppespillet. 

(Videon røg op, da North stadig spillede for Dignitas)

Vi kommer til at se North i aktion ved DreamHack Las Vegas, hvor de får deres sag for, hvis de skal have kørt en ny mand ind i deres strategier. Heldigvis er aizy bekendt med deres spillestil og har også primært været deres første valg, når de har skullet bruge en standin. Den tjans har han taget ved blandt andet POWER Lan og WESG kvalifikationen, hvor det også var RUBINO, som aizy erstattede i begge tilfælde. 
aizy fortæller på holdets side, at han er glad for at vende tilbage til et dansk lineup:

I was super happy when North first approached me. I have missed playing on an all-Danish team, and it means a lot to me that I am coming “home” to players that I know and are comfortable around. I see a great potential in this team and I am looking forward to giving my all to make it a success!

North lineuppet består nu af:

  • René "cajunb" Borg
  • Philip "aizy" Aistrup
  • Mathias "MSL" Lauridsen
  • Emil "Magiskb0Y" Reif
  • Kristian "k0nfig" Wienecke
  • Casper "ruggah" Due (coach)

Tror du, at North bliver et farligere hold med aizy?