Anmeldelse
Review_main_uploads_2f1447261636547-e74dswz7fdfmkj4i-5b883af06a8a5253f7cc9920011387c2_2frazer%2bforside%2bbillede

Razer BlackWidow Tournament Chroma 0

Small_10378312_10203862268293840_8199812006285577_n
Skrevet af: Andreas Olesen
Anmeldelser | 4. november 2015, 16.33 Redigér

Jeg sidder en efterårsmorgen i oktober og glæder mig som en lille dreng til jul - mit G15-tastatur skal endelig efter 8 års tro tjeneste udskiftes med et nyt og mere teknisk tastatur. Det ringer på døren - ved døren står et lettere forvirret postbud, med en stor pakke i favnen. Jeg får skrevet under, stormer ind i min lejlighed og flår pakken op. 

I pakken ligger et fantastisk lækkert Razer BlackWidow Tournament Chroma. I kassen ligger der en taske til transport af tastaturet - rimelig robust, så man ikke skal frygte at tastaturet går i stykker på rejsen - klistermærker, instruktions foldere og selvfølgelig tastaturet - alt i alt en fed indpakning til et lækkert tastatur. Der går ikke mange sekunder før jeg får frakoblet det gamle G15, får sat BlackWidow i og får installeret den dertilhørende driver.

Programmet - Razer Synapse

Det første der falder en i øjnene når man starter Razer Synapse er programmets udvalg af forskellige farver og effekter, profiler osv. 

Med seks forskellige effekter og uendeligt mange farver, kan man hurtigt komme til at bruge timer på at finde den perfekte kombination af farver og effekter, til hvert enkelt spil - alt lige fra konstant farve, til et tastatur der lyser op i tusindevis af forskellige farver, hver gang der bliver trykket på en knap.

Tastaturet har også en "Gaming Mode"-knap. Gaming Mode fjerner alle irriterende genveje mens man sidder og spiller - så er det slut med at komme til at minimere spillet ved at trykke på Windows-tasten, Alt+F4 eller lign. Udover den smarte Gaming Mode-knap, er der på trods af manglende makro-knapper, også en mulighed for at lave hjemmestrikkede makros til de forskellige gaming-profiler man har til sit tastatur. Dette giver mulighed for hurtigt at fyre en combo af i WoW, købe våben og gear i CS:GO, eller burste en modstander i LoL. 

Razer Synapse giver også muligheden for spilleren til at se stats og heatmaps for brugen af tastatur, samt hvis man har en Razer mus, hvor man på skærmen mest har haft sin mus i et givent spil. Men hvad kan man så bruge denne feature til? Lad os ligge ud med stats. Personligt synes jeg at Stats er en sjov lille feature, der viser hvor mange tryk man har lavet under et spil, det sidste døgn eller længere, samt den viser hvor mange "meter" man har trykket. Egentlig ikke ret meget mere end en sjov feature, så folk kan sammenligne med hinanden. I modsætning til stats er heatmaps noget mere nyttigt - hvis man har en mus fra Razer. Heatmaps giver spilleren muligheden for at se hvilke knapper der er blevet trykket på, hvor mange gange under et spil. Dette minder meget om stats-funktionen, udover der i dette tilfælde er delt op i specifikke knapper. 

Hvordan klarer det sig i spil?

Multiplayer online battle arena (MOBA)

Testet i: League of Legends

Uden at lyde alt for overgearet; jesus kristus det føles godt! I et spil som League of Legends, hvor det er essentielt at last-hit minions, er det mega lækkert, som Annie at føle ens finger let og elegang trykke på Q-knappen for at farme de stakkels intetanende minions, eller når man som Veigar bruger hele sin combo, for at burst en modstander ned på brøkdelen af et sekund. Når man sidder i et MOBA-spil, med dette tastatur, er man ikke et sekund i tvivl om man har trykket på knappen - hvis din champion ikke laver det, som knappen er angivet til, så kan du være sikker på at det er fordi din museposition ikke er on point - eller så skal du lige tjekke om din ability er på cooldown. Tastaturet reagerer - og det reagerer hver gang.

First Person Shooters (FPS)

Testet i: Counter-Strike: Global Offensive

Jeg mangler mit numpad! Jeg ved godt at det måske er mig der er noob - med min Legendary Eagle rank - i CS:GO, men holy moly jeg mangler et numpad til at købe i starten af runden. Det tager sin tid at vende sig til at skulle bruge musen, eller det øvre nummer-tastatur. Når det så er sagt, så fungerer tastaturet ganske fint i FPS. Når man sidder og spiller CS:GO føler man ikke at man skal smadre sin lillefinger ned i tastaturet, blot for at crouch eller walk. Lillefingeren glider ligeså fint henover enten SHIFT, eller CTRL, og ens mand udfører kommandoen uden tøven.

Real-time Strategy (RTS)

Testet i: Starcraft 2

Held og lykke med at skulle out-APM mig! Jeg skal love for at folk får sin sag for hvis de skal sørge for at mit micro ikke fungerer. Det kræver tilvænning ikke at komme til at trykke på en knap for meget eller to, når det går for sig i f.eks. Starcraft 2, men når det endelig er blevet en vane at holde nallerne fra de forkerte knapper, så kan man pludseligt mærke forskellen fra det almindelige tastatur til et mekanisk. Det går hurtigere, er meget mere smooth, og endnu engang er det kun ens egen fejl, hvis der bliver lavet en forkert command; for tastaturet gør præcis som det bliver bedt om. 

Massively multiplayer online role-playing game (MMORPG)

Testet i: World of Warcraft

Jeg mangler mine makro-taster! Selvom Razer Synapse giver mulighed for at lave egne makros, er det stadig som om der mangler nogle dedikerede knapper til makros. Det er som om at meningen med en makro forsvinder lidt når du skal lave en "FN+1" bevægelse for at lave en makro-command. Ellers er styrkerne meget det samme som ved både MOBA- og RTS-spil - knapperne reagerer fuldstændig som de skal, og det føles meget mindre krævende at skulle heale tanken.

Alt i alt

Et mega fedt tastatur! Ingen tvivl om at det er et tastatur jeg sagtens kan vende mig til. Lyden er vanvittigt lækker, designet er simpelt men flot, knapperne er behagelige at røre ved og ikke mindst er det mekanisk.

Men hvad taler så imod at give tastaturet 10/10?
Det mangler et numpad. Hold fast det mangler et numpad! Det er et tournament edition, og numpad er derfor sparet væk; dette er praktisk når man sidder til lan, og man har begrænset med plads - men når man sidder derhjemme, og er ved at bestille en lidt for lækker pizza online, eller er ved at købe den nyeste Starcraft 2 expansion, så er kortnummeret halvlangt at skrive uden numpad. Og hvor mange sidder med to forskellige tastaturer til henholdsvis lan og hjemmebrug?

Som nævnt tidligere så er der mangel på makro-knapper. Selvfølgelig udbyder Razer Synaps muligheden for at lave hjemmebryggede makro-commands, men meningen med en makro forsvinder lidt, når man skal trykke flere taster på en gang for at fyre en combo af i WoW - derudover vil den tage markant længere tid at lave da en Razer Synaps makro indeholder enten CTRL, ALT, SHIFT eller alle tre samt en knap ekstra.
Og nu vi alligevel snakker Razer Synaps, så er det lidt som om det program er lidt malplaceret i forhold til tastatur-delen. Har man flere Razer produkter, får programmet pludselig en mening, men har man udelukkende et tastatur fra Razer, så er programmet kun godt for farver, effekter og lettere bøvlet makro-knapper.

Derudover mener jeg at det ved EU-lov burde være et krav at der er en håndledstøtte på ethvert tastatur der importeres eller produceres indenfor EU's rammer - og den skal selvfølgelig kunne afmonteres hvis dette ønskes. Dette mangler desværre også på dette tastatur. Mange undervurderer desværre håndledstøtten - især til de skrøbelige gamere, som måske har et lidt mindre stabil håndled end de fleste andre. 

Razer BlackWidow Tournament Chroma opfylder de standarder jeg mener et mekanisk tastatur i sig selv skal indeholde - hurtigt reagerende, lækkert at trykke på, og en dejlig lyd - men så er det bare heller ikke så meget mere end det. Der er nogle mangler, som Razer godt kunne have rettet op på, uden at gøre alt for meget ved både pris og kvalitet. 

gaming.dk vurdering
Rate7
Godt
Det gode og det dårlige
  • Mekanisk
  • Lækker lyd
  • Behageligt at skrive på
  • Endeløse kombinationer af farver og effekter
  • Taske til tastatur transport
  • Gaming Mode
  • Simpelt & lækkert design
  • Intet Numpad
  • Ingen makro-knapper
  • Razer Synapse kun godt for lys, effekter og makros
  • Manglende håndledsstøtte
Brugernes vurdering
Ingen bruger vurderinger
Info og køb
Type
Hardware
Pris
1349 kr.
Producent
Razer
Udgiver
Razer
Køb her!
Markedspladsen

Gå til markedspladsen
Annonce

Flere anmeldelser
Irish Caytlin