Anmeldelse
Review_main_uploads_2f1436356286941-j3svep37310s5rk9-56bda0f2cf27d45d87eae455a773202f_2fs1banner

SteelSeries Apex M800 anmeldelse 0

Small_ron-swanson-mona-lisa
Skrevet af: Dennis Rasmussen
Anmeldelser | 8. juli 2015, 13.29 Redigér

Vi har haft SteelSeries Apex M800 igennem en yderst hård test her i starten af den danske sommer. SteelSeries Apex M800 er en af topmodellerne fra SteelSeries, og vi kommer her med vores bud på, om det prisen på 1.499 kroner værd. 

What's in the box?
Vi var ivrige for at få testet det nye mekaniske vidunder fra SteelSeries, så da vi flåede pakken op, fandt vi følgende i æsken:

  • 2 gummifødder til ekstra højde.
  • Dedikerede Mac-taster. Lækkert hvis du ikke er PC-bruger.
  • En lille manual
  • Et styk SteelSeries Apex M800 (heldigvis!)

Keyboardet tilsluttes med USB 2.0 stik, der har en tyk og blød ledning, der gør den let at få til at løbe rigtigt hen over skrivebordet. Skal du benytte dig af USB hubben i keyboardet, skal der tilsluttes et ekstra stik.
Vi havde dog håbet på USB 3.0 forbindelse, der ville kunne klare både keyboard og hub med et enkelt stik. 

Design og byggekvalitet
Designet afviger ikke meget fra SteelSeries originale Apex, og vi har derfor et keyboard med seks macro-taster placeret helt ude i venstre side og en kort med meget bred space-tast. Af et dedikeret gaming-keyboard at være, har tastaturet en relativ lav profil, især takket være QS1-tasterne, som vi kommer ind på om lidt. 

FN-tasten giver øget funktionalitet af F-tasterne. Når du holder FN tasten nede, som har et SteelSeries logo, lyser de taster, du kan bruge, og alle andre lys slukkes. Det giver et godt overblik og er en lækker lille funktion.

Desværre virker selve boardet lidt billigt i sin kvalitet, hvis man tager det op og vrider lidt i det. Det har god tyngde, men det knirker og knager og vrides let, som var det et noget billige tastatur, og ikke en topmodel til 1.499 kroner. Nu sidder du jo nok sjældent og vrider i dit keyboard, men det er ikke uhørt, at visse spillere kunne finde på at svinge klør fem med i tasterne ved høj fart, når temperemantet løber løbsk, og her virker det ærlig talt ikke så holdbart som andre dyre tastaturer. 

Vi kunne også godt have brugt en bedre håndledsstøtte. Eller, bare en håndledsstøtte i det hele taget. Efter langvarig brug var det mærkbart, at der ingen støtte var til håndleddet. Heldigvis er kvaliteten og funktionalitet i top, når det kommer til selve hjertet af ethvert keyboard, tasterne.

SteelSeries kopierer og innoverer
I modsætning til det sidste Apex er SteelSeries Apex M800 et fuldt mekanisk keyboard, der har de helt nye QS1-taster. QS1 er udarbejdet af SteelSeries sammen med kinesiske Kailh, og det må siges at være en stor succes i de fleste henseender. Kailh har igennem lang tid kopieret Cherry MX tasterne, men QS1 er sin helt egen. 

Skal vi sammenligne, kommer vi nok tættest på med Cherry MX Red. Men QS1 er en meget anderledes oplevelse. Først og fremmest er selve cappen meget lav, omkring halvdelen af en standard Cherry MX tast. Derudover skal der kun trykkes 3mm ned på QS1 i forhold til 4mm på Cherry MXm hvilket også giver en aktivering af trykket efter blot 1,5mm på QS1 i forhold til 2mm på Cherry MX. Herunder præsenterer SteelSeries QS1-tasten i en kort video.

Kraften du skal trykke med er 45cN, som er nøjagtigt det samme som Cherry MX. Men med den lavere rejsetid og lave profil på selve tasten, er QS1 både hurtigere og nemmere at trykke ned. Det har store fordele men også sine ulemper.

Rigtig god i en snæver vending
Overskriften skal tages ganske bogstavelig. For SteelSeries Apex M800 er vitterligt god, når du skal vende på en tallerken og bevare fuld kontrol over sigtekornet i FPS-genren. Det er netop her, at det lave og hurtige tastatur kommer til sin ret, da det ofte er splitsekunder, du arbejder med i diverse online shooters. 

Vi testede spillet med FPS'erne Call of Duty: Modern Warfare, Battlefield 4, Crysis 3, Far Cry 4, Counter-Strike: Global Offensive og alpha-udgaven af det nye Unreal Tournament. Sammenligner vi med et Cherry MX-baseret board virker QS1-tasterne faktisk mere responsive, og efter et par dages tilvænning, var det enormt svært at gå tilbage til de høje Cherry MX-taster igen. Du bliver nok ikke en bedre spiller med SteelSeries Apex M800, men det er vitterligt et godt bud på et af de bedste keyboards til FPS-spillene.

Vi fik også rykket spillet rundt i Watch Dogs, Shadow of Mordor, StarCraft II, GTA V og Heroes of the Storm. Det præsterede godt over hele linjen, men det var i FPS'erne, at forskellen var størst i forhold til andre keyboards.

Lys, lyd, action!
Lyd og keyboards hænger måske ikke lige åbenlyst sammen lige med det samme. Men faktisk har lyden af tasterne enormt meget at sige. Og her har vi nok at gøre med et af de mest lydløse mekaniske keyboards. Der er stadig et lille klik, men det er meget mere afdæmpet og ikke så skarpt, som de klik vi kender fra andre mekaniske taster og især Cherry MX. Visse spillere er nærmest afhængige af klikket, og de vil sikkert savne det her i starten. Andre er ikke fan af den spektakel et board kan lave, når der virkelig er gang i spillet. Og her har vi så et enormt god tastatur til dem, da vi nærmest ikke lagde mærke til klikkene, da vi først kom igang med at spille.

Alle taster kan lyses op individuelt med 16.8 millioner forskellige farver og 8 lysniveauer. Lyset er meget jævnt fordelt på de enkelte taster takket være opbygningen og placeringen af LED-pærerne ved hver tast. Lyset kan programmeres på nærmest uendelig mange måder med den medfølgende software. Men SteelSeries har allerede flere prekonfigurerede indstillinger med forskellige layouts til diverse genrer og forskellige reaktioner fra tastetrykkene. 

Lyset er af virkelig høj kvalitet, og med de 16.8 millioner farver - og en indbygget processor udelukkende til at styre lyset - leverer SteelSeries Apex M800 noget af det bedste LED lys vi hidtil har set i et keyboard. Så er du lys-fetichist, er dette muligvis det bedste keyboard til dig.

Brugervenlig men sløv software
SteelSeries Engine 3-software følger med keyboardet, og installationen var nem og ligetil. Softwaren bruges primært til to ting: opsætning af keybindings og styring af lysshowet. Det hele er let og intuitivt, så selvom du ikke er vant til at rode med macroer og baggrundsbelysning, finder du lynhurtigt ud af det.

Det tog dog lidt for lang tid at få ændringerne af lyset smidt over på keyboardet. Roder man enormt meget med opsætningen af lyset, kan det hurtigt blive en gene. 

Er det pengene værd?
Vil du have et mekanisk keyboard med lavere profil end de andre lignende på markedet, og er du fan af LED-belysning, er det et klokkeklart ja! SteelSeries rammer plet med deres nye QS1-taster, der virkelig fungerer godt i FPS-spillene og til daglig brug til browsing samt let skrivning sammenlignet med andre gaming-keyboards. 

Der er dog et par skuffelser hvad angår byggekvaliteten, dårlig håndledsstøtte, ingen USB 3.0 og lidt sløv software, når der leges med lyset. 

Der er dog ingen tvivl om, at Apex M800 er et virkelig godt tastatur, og spiller du FPS dagligt, er der nu endnu et stykke hardware, du kan skrive øverst på ønskelisten.

SteelSeries Apex M800 er venligst udlånt af geekunit.dk hvor du også kan finde keyboardet det til 1.499,-

gaming.dk vurdering
Rate8
Fantastisk
Det gode og det dårlige
  • QS1 tasterne er virkelig gode!
  • Lav profil - hurtig respons
  • Lækker baggrundsbelysning
  • Intuitiv software
  • Byggekvaliteten
  • Ingen håndledsstøtte
  • Ingen USB 3.0
  • Sløv software
Brugernes vurdering
Ingen bruger vurderinger
Info og køb
Type
Hardware
Pris
1.499 kroner
Producent
SteelSeries
Udgiver
SteelSeries
Køb her!
Markedspladsen

Gå til markedspladsen
Annonce

Flere anmeldelser
Irish Caytlin