Der er sjældent en så ventet kamp som den der blev spillet i morges - SKT (3W 2L) vs Griffin (5W 0L). Begge mandskaber havde en hel del at bevise over for hinanden. På trods af at Griffin - historisk set - har klaret sig bedst når de stod over for Faker og kompagni, så var der ingen tvivl om at folk havde tiltro til den legendariske veteran.
Imens skulle KT Rolster (1W 4L) og Gen.G (2W 3L) kæmpe om hvem af dem, der røg ned på en niendeplads, og hvem der ville ryge op på en delt sjetteplads - sammen med DAMWON og Afreeca. Begge hold har stolte organisationer i ryggen, og deres seneste præstationer har bestemt ikke levet op til den arv de har inden for LoL.

LCK uge 3, dag 2

SK Telecom T1 (0-2)Griffin

Game 1 - Selvom dette var en af de mest ventede serier, her i starten af Spring Split, skulle vi 28 minutter ind i kampen før Griffin drog firstblood. Før det, havde Griffin allerede skabt en lille goldlead gennem CS og turretplates - hvilket de er de bedste til i LCK. Selvom SKT spillede ind i en Kai'sa, virkede det som om at de var okay med at scale ved siden af hende. Problemet var bare, at Griffin med en Sion/Aatrox engage, begyndte at tvinge SKT til at slås, og Mata på Tahm Kench havde trods alt kun mulighed for at redde én af deres frontliners.
Med Ryze ult oppe, gik SKT efter et desperat baronplay (35 minutter inde). Og selvom Clid vandt 50/50 smite kampen mod Tarzan, stoppede det ikke Griffin i at fjerne samtlige baronbuffs fra SKT's spillere. En fuld ace og Viper på lategame Kai'sa - 7/0 - betød at første game gik til Griffin.

Game 2 - Viper og Lehends fortsatte med at udspille SKT's botlane, med et firstblood på Mata's Alistar efter 4:30 minutter. Viper startede med Dorans ring på Lucian, og i stedet for at opgradere Q i lvl 3, satte han endnu et lvl på hans W, og denne damage - sammen med Dorans ring - overraskede Mata. Normalt når man fighter en Lucian, spiller man rundt om hans Q.
7:30 minut inde, står der 5-0 til Griffin med en goldlead på 4000. Det lignede ellers at SKT havde fanget Tarzan i hans redside jungle, men med en Galio på holdet, er han aldrig helt alene. Chovy lavede en perfekt Galio combo, hvilket resulterede i et instant doublekill, og et større forspring. Chovy fik det til at virke som om, at Galio slet ikke er blevet nerfed. Det var kun et spørgsmål om tid før Griffin vendte sig mod Baron. Det var dog lige før det gik galt, da Griffin splittede deres fokus - tre vendte for at fighte, mens to blev på Baron -, men deres goldlead og det at de sad på flere items gjorde, at de alligevel kunne vende den dårlige fight. Og med baron lavede Griffin en 2-1-2 split, for at åbne op for alle SKT's inhibitors. Deri lagde de også det sidste grundlag for deres 2-0 sejr.

Det kan dermed tænkes at Griffin går efter at slå SKT's LCK rekord. Faker og SKT sidder nemlig på rekorden for den bedste split - målt på W/L - da de i Summer Split 2015, gik 17-1. Bliver Griffin mon det første hold til at gå 18-0 i BO3 serier? 

Griffin satte dog allerede en rekord under denne serie - eller midlaner Chovy gjorde. Han er nemlig den første spiller til at opnå en KDA på over 100. Efter de første 10 games, er hans samlede score nemlig: 44/1/60, hvilket giver en KDA på 104.0. 

Seriens spiller - Sword på Sion 

Hans engages i game 1, kunne ikke have været timet bedre. Sammen med Tarzan på Aatrox, splittede de SKT op i fights, så de ikke kunne slå igen som én samlet front. 

 KT Rolster (1-2)  Gen.G

Game 1 - Smeb og Score ude, Kingen og UmTi inde for KT. En nerfed Aatrox med en nerfed Ignite stoppede ikke KT's Bdd i at få firstblood på Fly's Lissandra. Det åbnede op for nogle nemme roams, idet Lissandra ikke rigtig kunne stå over for Aatrox. Pludselig var Bdd 2/0/1, men takket være CS på Gen.G's mid/top, var goldleaden ikke større end 1000. Bdd fortsatte dog med at spille aggresivt, og det udnyttede Cuvee til sin fordel, da han samlede to nemme kills op med Kennen ult. Teamfights frem og tilbage gjorde det til en meget lige kamp, indtil KT vandt en dragonfight og vendte det til en gratis Baron.
35 minutter inde bliver kampen sat på pause - UNDER en teamfight. KT jungler UmTi, igangsatte pausen da hans mus holdt op med at virke. Man kunne også tydeligt se, at hans karakter stod helt stille da teamfighten brød ud. Der blev ikke gjort brug af "Chronobreak" hvor LCK's dommere kunne have skruet kampen tilbage til før teamfighten. Der var nemlig ikke grundlag nok for at UmTi var blevet forhindret i at spille.
Da pausen blev ophævet så vi det mest klodsede forsøg på en disengage nogensinde. Der er trods alt ikke noget at sige til det, da det er en svær opgave at genoptage en teamfight efter 10 minutter. En massiv engage fra Zenit på hans 800AP Vladimir fjernede Gen.G's spillere, hvilket lagde op til det afgørende push.

Game 2 - KT fortsætter med Kingen og UmTi efter deres win i game 1, mens Gen.G skifter Roach ind i toplanen. Gen.G åbner gamet med et LVL 2 firstblood - Peanut nægter at give statusen som "stjerne-jungler" op så let, efter en dårlig start på Spring Split. Hver anden fan, der blev vist på storskærmen. havde stadig en støttende besked til Peanut, så man kan ikke sige at han mangler opbakning.
Holdene kastede sig igen ud i en masse teamfights, hvor de oftest gik lige med hinanden. Dermed var der heller ikke stor forskel på dem da KT - 20 minutter - inde, samlede to kills op, hvoraf ét af dem går til Kingen's GP. Der var dog endnu to pauser før det, da UmTi igen havde problemer med sin mus. Under den næste teamfight viste det sig også, at Roach' Urgot var blevet kæmpe stor - samtidig med at Ruler havde ramt tre items -, hvilket tippede kampen i Gen.G's retning. Der gik heller ikke længe derefter, før KT's nexus faldt.

Game 3 - Det kommer vel ikke som en overraskelse, hvis jeg fortæller dig at denne kamp også blev pauset efter kort tid. Denne gang var det Gen.G's Peanut, som oplevede problemer med at se sin egen range og hvornår hans abilities gik af som Zac. Han pausede ikke én men to gange inden for 10 sekunder, og det fortsatte så lang tid, at spillerne fik tilladelse til at benytte toilettet og hente drikkevare.
KT kom stærkt tilbage fra pausen med en botlane fight, hvor de går 3 for 0. Og med en Sivir/Ryze, har Gen.G ikke lyst til at give dem for meget rum i early/mid game.
Kampen gik dog i den modsatte retning, da Gen.G trader 4 for 0, og derefter fordeler sig på Baron og Dragon, for at optimere udkommet af teamfighten. Dermed opbyggede de en lead, der var stor nok til at vinde de afgørende teamfights. 

Gen.G går altså fra serien 2W 3L, mens KT sidder med 1W 4L - hvilket er højst ukarakteristisk af dem.

Seriens spiller - Roach på Urgot 

Hans evne til at spille ind i en lane, hvor hans modstander kommer bagud - men burde være forholdsvis sikker - var imponerende. Det var udelukkende på baggrund af hans lead, og den måde han spillede teamfights på, at Ruler havde tid til at blive stærk, og Gen.G dermed kunne vinde kampen.

LCK er tilbage igen i morgen fra kl. 09:00, hvor Kingzone DragonX møder DAMWON Gaming, og Jin Air Green Wings møder Hanwha Life Esports. Alle kampene kan følges LIVE lige her