Da LPL startede for to uger siden, var alles øjne selvfølgelig på de forsvarende verdensmestre, Invictus Gaming. Og med et tætpakket felt - LPL er ligaen med flest deltagende hold - var der lagt op til en aktionfyldt Spring Split.

Ud af de 16 hold, spillede 14 af dem også LPL i 2018, mens SinoDragon og Victory Five er de nye ansigter. Mange hold betyder også mange kampe og når man, ligesom i Korea, spiller BO3, køre de efter et meget stramt skema. To serier om dagen (minimum fire kampe), seks dage om ugen, da der er pause om torsdagen. I år er også første sæson hvor det nye franchise system er i brug. Før var LPL nemlig delt op i en øst og vest region, med syv hold i hver. 

Før vi kommer til stillingen efter de første to uger, ville vi lige snakke lidt om den største nyhed indtil videre, i kinesisk League of Legends. Hvis du har fulgt med i LPL, har du måske lagt mærke til at RNG lige nu spiller med "Wink" som ADC, og ikke superstjernen Uzi som vi alle kender. 
Én dag inde i Spring Split, annoncerede Royal Never Give Up nemlig, at Uzi ville tage én måneds pause fra professionel computerspil. Organisationen begrundede ikke denne beslutning, men mange tænker måske tilbage på hans tidligere pauser grundet fysiske skader og helbredsproblemer. Han har før døjet med håndledssmerter og især hans venstre skulder har voldet ham problemer i løbet af karrieren. Det kunne tænkes at denne pause også er helbredsorienteret. 
Uzi forventes at være tilbage efter det kinesiske nytår - dette fejres den 5. februar - og han vil dermed "kun" have misset RNG's to første kampe. 

Ligesom i alle andre regioner, skete der også mange udskiftninger forud for sæsonen. Vi nævnte her på gaming.dk at de tidligere Afreeca Freecs spillere Kuro og Kramer ville fortsætte karrieren i Kina, men vi burde faktisk have snakket om tidligere Flash Wolves-spiller, SwordArT. Han havde spillet fem år af sin karriere på FW, før han valgte at skifte til Suning. Og holdets succes i de første par uger, kan i store træk tilskrives SwordArT's evne som shotcaller og hans enorme erfaring. De kunne ikke have ønsket sig en bedre start:

Invictus Gaming gik ind i sæsonen - som forsvarende verdensmestre - og som et af de få hold, der ikke foretog udskiftninger. Til trods for det skulle vi ikke længere ind end i dag, før de tabte deres første serie. Det var den nuværende ottendeplads, JD Gaming, der slog IG. Holdet er dog ingen spøj, med tidligere Samsung White verdensmester, Imp, på holdet.
Dette tidlige nederlag betyder altså, at Invictus ikke kommer til at slå deres W/L rekord på 18-1 (hvert tal repræsenterer en BO3), et resultat de både havde i Spring og Summer Split sidste år. 

LPL fortsætter igen i morgen, den 28. januar, hvor Vici Gaming møder SinoDragon Gaming. Det foregår her fra kl. 10:00.