Ja, du læste helt rigtigt. Farming Simulator går for alvor ind i esport i 2019 med en ny stor liga.

I dag blev det offentliggjort på Farming Simulators egen hjemmeside at de i 2019 vil satse på en ny "Farming Simulator League" der har til formål at få Farming Simulator på landkortet indenfor esport. I løbet af 2018 testede "GIANTS Software", der står bag Farming Simulator, spillets potentiale inden for esports verdnen, med den første sæson af "Farming Simulator Championship". I år er de klar med en sæson to, samt et navneskift, der kommer til at bestå af 10 turneringer der bliver afholdt rundt i Europa. Her vil de bedste hold kæmpe om at blive "Farming Simulator Champions" i en afgørende stor turnering med 100.000€ prizepool. Derudover vil holdene i løbet af de mindre turneringer optjene "circuit points" alt efter hvor godt de klarer sig. Samlet giver det en prize pool på 250.000€.

GIANTS Software har også fået lavet sponsoraftaler med store firmaer som Logitech G, Intel, Nobelchairs samt et længere partnerskab med Nitrado. 

På Farming Simulators hjemmeside udtaler CEO af GIANTS Software, Christian Ammann, følgende:

Competitive farming is something people enjoy for years now, but it hasn’t been done in eSports so far. We have lots of eSports enthusiasts in our company who can’t wait to show the world that farming can indeed be fun and competitive at the same time. We believe we found the right mix of real farming and fun to play game elements to ensure everyone will find it entertaining.

Ikke nok med den nye liga, så har GIANT Software også en hel ny version af spillet klar, nemlig Farming Simulator 19. Turneringen vil foregå i en 3 mod 3 mode, hvor holdene kommer til at kæmpe direkte imod hinanden.

Har du ligesom mange andre ikke den fjerneste anelse om hvordan Farming Simulator fungerer? Så tjek traileren for Farming Simulator Championship 2017 nedenunder, og se om det er noget for dig. 

Mere information angående ligaen vil blive offentliggjort i den nærmeste fremtid.