​Årets tre nye casinospil

2018 har set en lang række nye og stærke spiludgivelser indenfor casino spil. Vi ser her på tre af de nye online spilleautomater, der kendetegnes ved, at de byder på vidt forskellige spilleoplevelser.

Vikings

Vikingerne er rykket ind på spillefronten. Det er ikke kun diverse stuer, der via tv’et er blevet erobret af Ragnar Lothbrok og hans krigeriske følge, når vikingerne drog på togt i England og Frankrig. Nu er også online casinoerne faldet for Ragnars vrede i form af spilleautomaten Vikings fra NetEnt.

Spilleautomater med tema fra tv-serier, film eller rockbands er langt fra nyt, men alligevel tager Vikings kendiskonceptet til et nyt niveau. Spillet med de fem hjul og tre linjer har en imponerende intro, så husk ikke at springe over den første gang. Ligeledes er grafikken rigtig stærk i spillet, så du rammer et niveau, som du ellers kender det fra de bedre spillekonsoller.

Med både scatters, skjoldmur og raid spins, er der en lang række bonus features med i spillet, men alligevel sidder man med en fornemmelse af, at der godt kunne være skruet lidt mere op for liren i selve spillet, når nu man har gjort det i introen. Lidt ærgerligt, men alt i alt leverer Vikings en stærk spilleoplevelse – også selv hvis man ikke er fan af HBO-serien.

Orient Express

Mens der er lagt op til, at der er fuld knald på i Vikings, så er der hverken mord ombord eller drama, når du spiller Orient Express. Spillemaskinen fra Yggdrasil er i den grad baseret på et afslappende og hyggeligt koncept, hvor du til tonerne af fransk musik og med Eiffeltårnet i baggrunden følger, hvordan sammensætningen af passagererne på Orientekspressen giver dig gevinster på de i alt 20 betalingslinjer.

Rent grafisk minder Orient Express mest af alt om en tegnefilm, hvilket går godt i spænd med de øvrige elementer i spillet og giver et godt helhedsindtryk. Det bliver bestemt ikke dårligere af de mange wilds, re-spins og multiplikatorer, der løbende i spillet udløser gevinster og gratis casino bonusser på kryds og tværs og sikrer dig en hyggelig tur på Orientekspressen.

Bicicleta

Spillemaskinen med fodboldtemaet giver fra første spin en snært af nostalgi. Fodboldtemaet er nemlig understøttet af en grafik, der hurtigt leder tankerne tilbage på de gamle PES-spil. Hvis grafikken ikke er nok til at sende dig tilbage til de gamle fodboldspil, så hjælper soundtracket på det, når den elektroniske musik og den lidt kunstige stemning fra tilskuerne rammer en.

Yggdrasil spiller her ud med en spilleautomat med 25 betalingslinjer, når du på den femhjulede spilleautomat jagter trofæet. Ikonerne er ikke overraskende motiver af fodboldspillere eller andre fodboldrelaterede elementer, så man hele tiden forbliver tro mod temaet.

Om Bicicleta er langtidsholdbar kommer nok an på, hvor vild du er med den nostalgiske følelse og temaet, der ikke ligefrem springer en i øjnene som værende nyt og imponerende. Det gør til gengæld antallet af løbende gevinster, så spørgsmålet er her, om det opvejer det andet.