PUBG turneringen ved HK LAN blev sat igang omkring kl. 20:00 fredag aften, hvor man satte gang i den store BO20 finale. Man ramte ikke de +21 hold som var grænsen for kvalifikationen, så istedet blev alle hold sat igang med en kæmpe BO20. 

Førstedagen ved HK LAN blev dog spillet uden at det for alvor var muligt at følge med i kampene, da der først var planlagt stream af Kregme fra lørdag kl. 12:00. Man kunne sporadisk følge JohnKockDK som ikke var bange for at vise hvordan de spillede hos SoA, men herudover var det kun muligt at følge turneringen fra score-board. 

Fredag fik vi afviklet 7 af de 20 games som skal spilles i turneringen, og det gav os følgende stilling (HK LAN er p.t. bagud med opdateringen af point):

Det er i øjeblikket hjemmeholdet fra Odense Esport som er i spidsen for turneringen, efter et par gode sidste runder som blev spillet sent i nat. Samtidig havde aceBy og Northern4 to dårlige runder som afslutning på en ellers fin dag. Ambush Esport har spillet virkelig stabilt, og det er lykkedes dem at komme top 10 i alle games. Den sidste "joker" som er kommet godt fra start, er WHOAREYOU som sluttede fredagen med et WIN i sidste kamp, og dermed holder kontakt til de de andre hold i spidsen.

Dagens sidste 13 kampe kan følges på stream herunder. 

Opdatering:
Der er i øjeblikket en række tekniske problemer som gør at det ikke er muligt at få stream igang. Først var der problemer med strøm til stream området, og p.t. er der problemer med den IP/netværk som Kregme er tilkoblet.