I dag blev de sidste runder af gruppespillet på Miramar afviklet, med stor succes hos de deltagende danskere. Forud for dag tre, så det mindre godt ud for Larsen fra WTSG og BALLOC/Turtle fra Ghost Gaming. Begge hold lå et godt stykke fra top 8, som jo giver adgang til finalerunderne.

Dagens første runde gik til russiske Natus Vincere (NaVi). De stod som fuldt hold, over for tre solo personer. Det var intet problem for russerne, der lukker runden med 17 kills. Runden efter vinder koreanske Gen.G Gold efter en tidskrævende skudduel med europæiske METHOD. Miramar's mange højderygge og bakketopper gør konfrontationerne langt mere tidskrævende, og med så mange muligheder for cover, bliver de kun forlænget af den øgede chance for succesfulde revives

Ved dagens tredje runde, den 13. i turneringen, begyndte de danske spillere at vågne op. Ghost Gaming eliminerer Pittsburgh Knights 3v4 og vinder runden med 20 kills - slår NaVi's turneringsrekord på 17. 
BALLOC var dødbringende med sin M24, og han sad selv på 8 kills. Ghost samlede næsten dobbelt så mange point sammen som rundens andenplads, Gen.G Gold. Ghost's første Chicken Dinner ved turneringen, tillod dem også at træde ind i top 8. 

Det var bestemt heller ikke slut for de danske spillere. WTSG og Larsen tog runden efter med 11 kills. De slår gruppespillets førsteplads, Team MVP, i en 3v3 og sikre et fortjent pointboost. Under det efterfølgende interview fortæller Larsen også; hvordan han og holdet har haft et par dårlige dage med mangel på initiativ til fights, samt uheldige placeringer og cirkler. Det fik de for alvor lavet om på i dag, da de også vinder dagens sidste runde - denne gang med 14 kills.

Ranglisten efter dagens runder ser således ud:

Russiske M19 begyndte også at kravle op af ranglisten i løbet af dagen. Det var det samme scenarie da de vandt GLL for to uger siden. Efter en hård start, leverede de udelukkende top 5 placeringer, og ved turneringens slutning befandt de sig på førstepladsen. Det er dog kun finalepladser der bliver spillet om i øjeblikket, men det betyder bestemt ikke at de holder sig tilbage.

Hvis WTSG kan holde deres nuværende position i de fem runder Erangel, der venter i morgen, er de sikret en plads i finalen. Ghost mangler også kun sølle 13 point op til Victory 5 på ottendepladsen, så de er på ingen måde ude endnu.

Følg med igen fra i morgen kl. 15, her.