Anden sæson af Starladder's PUBG turnering, blev i dag skudt i gang med de første fem runder i gruppespillet. Fra d. 25. - 28. august vil vi, over 20 runder, reducere 16 hold til 8 og finde de endelige finalister, der vil slutte sig til de stærkeste hold fra sæson ét. 

Turneringen bliver udelukkende spillet i FPP, men vi kommer selvfølgelig til at se en god blanding mellem Miramar og Erangel. Pointsystemet, som bliver anvendt under eventet er en smule anderledes end hvad vi normalt ser. Der bliver tildelt fra 225 - 5 i placement points, mens ét kill tæller 7 point. 

Det kommer til at blive nogle vilde dage, for feltet er spækket med stærke hold. To top-hold fra den seneste måneds turneringer, Gen.G Gold - vinder af TPP til PGI - og M19 - vinder af GLL Sæson 2 - vil være at finde i de indledende runder. 
Gruppespillet kommer dog også til at mangle en af de helt store europæiske profiler. AndyPyro fra Method befinder sig lige nu i Köln hvor han deltager i Gamescom, og det velgørenhedsevent, der har været i gang siden torsdag. Hans plads bliver fyldt af Raphyyy, en fast substitute hos Method, som før har været med holdet til større turneringer, bl.a. PUBG PAN-Continental i sidste måned hvor de tog en femteplads. Det er ikke sandsynligt at Andy vil blive klar til at deltage i gruppespillet, men mon ikke han er fløjet til Kiev når finalerunderne afholdes - såfremt Method kvalificere sig naturligvis.
Ghost Gaming spiller også med en ny mand. Allajin erstatter Pr0phie, mens BALLOC, Turtle og Miccoy fortsat fuldender rosteren. WTSG og Larsen er også blevet inviteret til gruppespillet.

I dag havde vi så fornøjelsen af fem runder på Miramar. Kinesiske X-Quest tager turneringens første Chicken Dinner med beskedne 5 kills, lige for næsen af Gen.G Gold, der sad på 15 af slagsen. Fire-mand stærk mister de tre til Team 17's Shou, hvilket fjerner deres fordel.
I runde to er det igen X-Quest, som kommer ud på toppen, denne gang med 11 kills - sikke en start.

Runde tre går til amerikanske Optic Gaming, der fortsætter X-Quests trend da de også vinder runden efter. De vipper X-Quest af pinden og overtager førstepladsen. Optic sidder dog ikke længe på tronen, da de i dagens sidste runde ryger ud på en 10. plads, hvilket åbner op for rotationer i top 5. 
Koreanske Team MVP - der indtil videre havde spillet en stabil turnering - vinder runde fem med 10 kills, og slutter dagen på toppen.

Forud for dag 2 af gruppespillet er stillingen:

Følg med i turneringen her. Gruppespillet vil foregå fra i dag til og med tirsdag d. 28., fra kl. 15 - 19.