LAN finalerne af den tredje sæson af ECS starter i morgen den 23. juni, hvor otte af de bedste hold i verden, kæmper om 4.400.000 kroner, hvor vinderen tager 1.650.000 kroner. Du kan se kampoversigten i bunden af artiklen, og der vil udover kampene også blive vist en masse sjov og ballade. Hvor ECS har haft forskellige mål ved salg af billetter, og da der nu er udsolgt, så er samtlige mål nået, hvor der bl.a. vil være en showmatch med FPL talenter mod de professionelle.
Den sidste sæson af ECS vandt Astralis, og mon ikke at danskerne gerne vil gentage successen i denne sæson. De otte kvalificerede hold er fordelt på to grupper, hvor Astralis må siges at have været heldige med trækningen.

Gruppe A Gruppe B
FaZe Clan
SK Gaming
G2 Esports
OpTic Gaming
Astralis
Cloud9
Team Liquid
Fnatic

Kan Astralis tage tronen tilbage?

Astralis er ikke længere rangeret som #1, da SK har overtaget pladsen, men det har i høj grad været på grund af få LAN turneringer for danskerne. Astralis spiller ECS for at vinde turneringen, og tage tronen tilbage. Danskerne slog Virtus.pro i Clash of Cash, men ECS vil vise om de er i storform inden PGL Krakow Majoren i næste måned. Holdets mappool er en af de bedste i spillet, og det er fem dødbringende spillere på holdet. De starter ECS ud mod Liquid, som de har mødt to gange tidligere, og Liquid har over de to kampe fået fire runder. Det ville være usandsynligt, hvis ikke Astralis går videre til semifinalerne med deres gruppe.

Afgørende spiller: Holder Markus "Kjaerbye" Kjærbye sit imponerende niveau fra Clash of Cash, så får alle hold problemer med at håndtere Astralis.

Er Fnatic tilbage? 

ESL Pro League og DreamHack Summer har vist glimt af det Fnatic, som dominerede for et år siden. De har dog svært ved at gøre det konsekvent, og der er langt mellem top- og bundniveauet. De kom i finalen ved DreamHack Summer, men blev slået 2:1 af SK, det var dog et dominerende præstation på Overpass, hvor brasilianerne ikke fik et ben til jorden. Olof " olofmeister" Kajbjer genfinder nok aldrig det niveau, som han havde i holdets storhedstid, men hans niveau er stadig højt, og han har over de sidste to turneringer genfundet en stor del af hans impact. Holdets mappool er dog et stort spørgsmålstegn, og holdet ved ikke selv, hvilke maps de faktisk er stærke på.

Afgørende spiller: Robin "flusha" Rönnquist er faldet efter han overtog rollen som ingame leader, og over de sidste fem LAN turneringer har han en rating på 0.95. Det er langt under niveau for en spiller, som gennem de sidste to år har været regnet blandt de ti bedste spillere i verden.

 

Cloud9 i store problemer?

Det er de samme problemer, som har plaget Cloud9 de sidste mange måneder, hvor de mangler den taktiske dybde, og er i problemer i det øjeblik at Jake " Stewie2K" Yip ikke kan åbne kampen for dem. Mike "shroud" Grzesiek sluttede DreamHack Summer som den dårligst ratede spiller. Når alt klikker for Cloud9, så er det et farligt hold, men det er ikke reproducerbart, og det ses tydeligt i deres tilgang og spil. Det afspejles også i deres mappool, som er enormt svag for et hold, som har spillet sammen så længe som Cloud9 har.

Afgørende spiller: Timothy "autimatic" Ta var X-faktoren da Cloud9 havde deres gode run, men han har ikke kunne ramme det niveau. Med Stewie2k tilbage som igl, så skal autimatic fragge hårdt, hvis Cloud9 skal have en chance.

Er Liquid Nordamerikas bedste hold?

Fra DreamHack Austin til EPL har Liquid vist en stigende form, og i Austin var de tætte på at sende G2 ud i gruppespillet. Holdet har konstant forbedret sig siden tilføjelsen af Wilton " zews" Prado som coach, og sidder med fem af regionens bedste spillere på holdet. Samtidig er deres mappool blevet ganske solid, hvor de kan blande sig med eliten på maps som Cobblestone og Train. Du kan se, hvor stor påvirkning zews har i videoen under.

Afgørende spiller: Josh "jdm64" Marzano spillede godt ved EPL, og viste noget af det niveau, som han viste da CLG havde deres gode periode midt i 2015.

   

Tiden for FaZe?

Ved de sidste tre store LAN turneringer, som FaZe har deltaget i, så er holdet endt i finalen, hvor de vandt StarLadder. Jo længere tid der går des farligere ser holdet ud, da det er et af de mest balancerede lineups, som har verdensklasse spillere på alle positioner. Mappoolen er efterhånden solid, og som de viste ved IEM Sydney mod Astralis, så har de øvet Cobblestone. Deagles og FaZe er en farlig kombination, og har fire af spillerne et godt event, og en har et rigtigt godt, så er FaZe en oplagt kandidat til at vinde ECS. FaZe har generelt problemer mod SK, men er kommet sejrrigt ud af de fleste matchups mod Astralis.

Afgørende spiller: Aleksi "allu" Jalli skal åbne runderne for holdet, og give resten af holdet pladsen til at gøre, hvad de er bedst til – at skyde modstanderne ud af banen.

Kan SK beholde tronen?

Brasilianerne har igen indtaget pladsen som #1, men har flere gange vist svaghedstegn. De vandt godt nok DreamHack Summer og IEM Sydney, men havde nogle mærkværdige tab i mange af kampene. Ved EPL lignede de en sikker finalist den første dag, hvor de sammenlagt gav Cloud9, Immortals og Fnatic 15 runder på tre maps. Dagen efter blev de rykket rundt af G2 og EnVyUs, og fik selv ni runder over to maps. CLG slog dem på Train i semifinalen, og Immortals slog dem i gruppespillet ved DreamHack. Selvom Marcelo " coldzera" David flere gange gav nogle flotte highlights, så vidnede det også om, at SK flere gange overlevede efter usandsynlige clutches. Mod hold af en kaliber som FaZe og Astralis, så får man ikke lov til det. Samtidig har SK haft mange problemer med de franske lineups, og dette G2 er ingen undtagelse. SK har en opgave foran sig, og har brikkerne, men det bliver en hård opgave for dem.

Afgørende spiller: Fernando "fer" Alvarenga med hans aggressive spillestil giver SK en masse fordele, og hans niveau de sidste par måneder har været fænomenal, men dykker det niveau, hvor hans niveau har skjult nogle af holdets problemer.

 

Er brikkerne endelig på plads for G2?

Det ser ud til at det franske superteam endelig er begyndt at være en enhed, men der er også en spiller, som har gjort en kæmpe forskel. Kenny " kennyS" Schrub har ved de sidste fem store turneringer en rating på 1.20, og langt størstedelen af de frags er high impact frags. Modsat har Richard "shox" Papillon haft en række gennemsnitlige turneringer, og potentialet for holdet er meget højere, men om det kan realiseres er en anden ting. Deres afhængighed af et dobbelt AWP-setup vil blive udfordret mod Astralis og FaZe, hvor franskmændene ikke vil få nær så mange vundne force-buys ind. Om de kan holde niveauet mod stærkere modstandere end de mødte ved DreamHack Austin og Tours, bliver spændende at se.

Afgørende spiller: Alexandre "bodyy" Pianaro har været en overraskende stærk spiller, som har holdt G2 inde i mange kampe, hvor han trods sin unge alder, har holdt hovedet koldt i clutch situationer.

Coachen spiller igen for OpTic 

OpTic spillede i finalen ved ECS Season 2, men siden da er det kun gået ned ad bakke for holdet. De har ikke haft en fast femte mand og ingame leader, siden Peter " stanislaw" Jarguz forlod OpTic til fordel for Liquid tilbage i februar. Holdets coach, James "hazed" Cobb, trækker igen i spillertrøjen ved denne turnering, hvor hazed ikke er en dårlig standin. OpTic er stadig en trussel, og har spillerne til at lave skade, men ikke at have en fast femte mand må være demoraliserende.

Afgørende spiller: Will "RUSH" Wierzba er en af de stærkeste entries i verden, og når han først kommer i gang, så er der få som kan stå i mod.

Der spilles et almindeligt gruppeformat, hvor der er lagt op til en masse spændende kampe, og du kan se oversigten over den første dag her. Kampene vil blive streamet på YouTube

Hold Hold Klokken
FaZe Clan OpTic 13:15
G2 Esports SK Gaming 14:30
Gruppe A Vinder kamp 15:45
Cloud9 Fnatic 17:00
Astralis Team Liquid 18:15
Gruppe B Vinder kamp 19:30