Vi er nu igennem den første dag af IEM Katowice 2017, hvor alle otte hold fik muligheden for at vise deres niveau på scenen i en Bo1. Derudover fandt vi det første hold, som har sikret dem selv en plads i semifinalen. Gårdagens kampe bød ikke på de store overraskelser, da det primært var favoritten, som endte med at tage sejren.

 

M19 0 - 1 ROX Tigers

En kamp, hvor ROX Tigers var favoritten på trods af deres store roster ændringer i pre-season. Det virkede som et relativt tæt game i de første 10-12 minutter, men efterfølgende viste ROX at de var det bedre hold.

ROX udviste igennem gamet en bedre makro-forståelse, hvor deres rotations hjalp til at få et lead gennem objectives som dragons og turrets. Sun "Mickey" Yong-min og Kwon "Sangyoon" Sang-yoon viste især, hvorfor man ikke skal undervurdere ROX Tigers. Kampen endte hurtigt efter 28 minutter uden den store modstand fra M19.

 

Hong Kong Esports 0 - 1 H2K Gaming

Marcin "Jankos" Jankowski viste hurtigt, hvorfor han bliver anset som en af de bedste junglers i EU LCS. Jankos havde et dominerende early-game, som hjalp H2K til en tidlig føring.

Efter Jankos' stæke early-game begyndt andre carries at tage over, hvor Andrei "Odoamne" Pascu og Fabian "Febiven" Diepstraten havde et godt game. Kampen varede lidt længere end man skulle tro i forhold til det lead som H2K havde, men stærkt makro-spil fra H2K kvalte stille og roligt HKE ud af kampen. Det var ikke en særlig intensiv kamp, men det var imponerende at se, hvordan H2K sikkert udnyttede deres erfaring til at vinde.

 

Kongdoo Monster 0 - 1 Unicorns of Love

Selvom KDM ligger på 10. pladsen i LCK, har disse internationale turneringer igennem tiden vist, at man ikke skal undervurdere de koreanske hold. UoL gik dog stadig ind i kampen som favoritter grundet deres stærke præstationer i EU LCS.

Det blev dog ikke helt så let for UoL. KDM startede stærkt og fik hurtigt oparbejdet sig en føring igennem early-game. Men pga. UoL's pick/ban phase kæmpede de sig stille og roligt tilbage igennem mid- og late-game, da deres champions begyndte at outscale de champions, der var pickede af KDM. Især Tamás "Vizicsacsi" Kiss på Shen havde intet problem i at håndtere Kim "Roach" Kang-hee's Renekton i late-game splitpush. UoL vandt, men det krævede også en Baron samt Elder Dragon at bryde igennem KDM.

 

G2 Esports 0 - 1 Flash Wolves

"Match of the day" da de to hold, som er ubesejrede i deres respektive ligaer, tørnede sammen, men det skete igen. G2 Esports kunne ikke holde det samme niveau på den internationale scene, som de har vist i EU LCS. G2 kom hurtigt bagud imod holdet fra LMS efter en forfærdelig situation i botlanen, hvor FW fik tre kills efter at de fik udført et perfekt tower dive (se 0:48 i videoen).

Efter dette så FW sig ikke tilbage, og G2 havde ikke meget at skulle have sagt i kampen, hvor specielt G2's Kim "Trick" Kang Yoon så ud til at have det svært, og FW kunne efter en Baron sikre sejren. G2 har stadig chancen for at kvalificere til semifinalen, hvis de i morgen kan vinde over Kongdoo Monster i en Bo3.
Du kan se highlights fra kampen herunder:

 

H2K Gaming 1 - 2 ROX Tigers

I dagens sidste kamp kæmpede H2K og ROX om at sikre sig den første plads i semifinalen. I sidste ende var det ROX, som trak det længeste strå med en 2 - 1 sejr.

Game 1 virkede tæt, hvor H2K i store dele af kampen havde flest kills, men de udnyttede det ikke deres lead. På baggrund af god makro-forståelse begyndte ROX langsomt at komme ind i kampen. ROX fik til sidst et gold lead, som bl.a. var på grund af bedre farm. Dette gold lead holdte helt slut, hvor de efter et par gode Baron-plays, tog sejren.

Modsat Game 1 formåede H2K i Game 2 at bibeholde deres tidlige føring igennem hele kampen. Game 2 endte med en sikker H2K sejr, hvor alle medlemmer havde en stærk præstation, men ROX havde specielt problemer med Febiven's imponerende evner på Zed. Oplev bl.a. Febiven's Zed m.m. i videoen herunder.

I sidste og afgørende game var der ingen tvivl om, hvem er i sidste ende skulle tage sejren. ROX dominerede H2K fra start til slut og vandt sikkert efter små 24 minutter. Mickey på Cassiopia og Yoon "Seonghwan" Seong-hwan på Kha'Zix var super dominerende i kampen med en KDA på hhv. 5.0 og 11.0. Dette var et regulært stomp, hvor de europæiske repræsentanter ikke fik et ben til jorden.

 

Hvis du gik glip af nogle kampe bliver de allesammen uploadet her.