Tilbage i december skiltes vejene for ExoPlan og NoOrg, og siden da har ExoPlan været uden et CS:GO hold. Det har nu fået en ende da holdet, som tidligere gik under navnet friends.project.
Det er et hold, hvor fire af spillerne tidligere har spillet med hinanden under Geekunit. Det er også et hold, som har vist gode takter i blandt andet Dust2's POWER Challenger, hvor de i går endte i finalen. De tvang også Copenhagen Flames ud på et tredje map, da de spillede i den online kvalifikation til eSport.dk Danmarksmesterskabet til Odense.
Vi har haft fat i Mads "eFrauq" Søgaard fra Team ExoPlan, og han fortæller:

Vi har valgt at kigge ind i CS:GO igen efter vi opsagde NoOrg slutningen af sidste år, for at fokusere på Overwatch. Men da vi ikke kunne finde et team der passede til vores ønsker, efter vores gamle disbanded, så har vi valgt at signere et team, vi tror på vil nå langt, og hvor vi kan se potentiale til at opnå noget stort.

Og Rasmus "siNde" Sindberg, som er en del af lineuppet uddyber: 

Det er med stor glæde at vi kan offentliggøre et samarbejde med Team ExoPlan! Siden starten af vores "projekt" har vi haft følerne ude hist og her, men uden at finde noget konkret der passede til os. Vi blev så kontaktet af Team ExoPlan for et par uger siden, og siden da har vi haft en rigtig god dialog igang. ExoPlan som organisation har virket meget ambitiøse og med en professionel tilgang. Samtidig havde organisationen de midler vi ledte efter, så alt i alt matchede vi hinanden rigtig godt. Vi er sikre på vi her har fået os en god solid base. Med Team ExoPlan i ryggen håber vi at kunne have mere fokus på at udvikle os som hold, så vi kan opnå de målsætninger vi har sat os. Der bliver meget mere ro for hele holdet, og vi er sikre på at Team ExoPlan vil og kan hjælpe os et langt stykke videre! Hele holdet glæder sig til at kunne vise os frem under den nye organisation. Første udfordring bliver CG-Lan, hvor vi selvfølgelig håber at lave et godt resultat. Til sidst en stor tak til eFrauq og Team ExoPlan for at tro på vores "projekt", og for at give os chancen for at vise os selv og Team ExoPlan frem!

Lineuppet som kommer til at repræsentere Team ExoPlan:

  • Patrick "b0ychild" Buurmeister
  • Martin "zagal" Schou
  • Rasmus "siNde" Sindberg
  • Jonas "dfen" Sørensen
  • Martin "wusung" Nielsen