Dagen i DOK5000 startede sløvt ud, da der desværre var lidt problemer med serveren, og den første kamp kom derfor først i gang en halv time senere. Selvom NOORG viste gode takter, så var Copenhagen Flames for rutinerede og kunne sikre sig en plads i finalen med en 2:1 score. 

Efter den første semifinale mellem NOORG og Copenhagen Flames snakkede vi kort med Mosaver "doktizh" Bandri omkring deres maratonkamp.

Overraskede NOORG jer?
Det var en hårdere kamp end forventet. Efter Overpass, som vi vandt overbevisende på, kom vi nok til at undervurdere dem underbevidst, og det kom vi til at betale for. Det var dybt imponerende at se, at et hold unge gutter, som aldrig har spillet på LAN før, kunne samle sig op efter Overpass og ikke bare kollapsede, som sådanne hold plejer at gøre. Vi havde dog også et par små problemer, hvor neon crashede på Discord i et par omgange, så hvis man har tænkt, at vores kommunikation så dårlig ud på Mirage, så var det derfor. Det skal ikke tage noget fra NOORG, for de spillede godt. 

Hvem regner du med at møde i finalen?
Jeg ved ikke helt hvilket hold, som jeg tror, vi kommer til at møde. Vi har tidligere spillet mod Fragsters, hvor vi både har vundet og tabt, men ANIMALS er en ukendt for mig, men jeg håber, at vi møder Fragsters i finalen. 

Copenhagen Flames havde valgt Overpass, og de kørte igennem NOORG som T, hvor det først var i syvende omgang, at momentet blev brudt, da serveren gik ned. NOORG kom aldrig i gang på Overpass, men det var måske heller ikke forventeligt, da det netop var på Overpass, at Copenhagen Flames slog Kinguin i sidste uge. Mappet strakte sig næsten over to timer, men Copenhagen Flames gav aldrig NOORG en chance og lukkede mappet 16:6.


 

På Mirage var det en langt tættere affære, men hver gang kom NOORG ud fordelagtigt og efter en stærk CT-halvleg, hvor NOORG viste et helt andet niveau end på Overpass. Det blev også godt hjulpet på vej af, at Copenhagen Flames til sidst så meget flade ud, da halvlegen endte 12:3 til NOORG. Kampen var næsten overstået, men Copenhagen Flames fik kæmpet sig tilbage til 16:10, og vi måtte ud på tredje og sidste map, Cobblestone.

Klokken 15 startede tredje map, hvor den anden semifinale var sat til at starte, og Copnehagen Flames satte sig solidt på CT-siden og satte sig i en stærk position med 10:5. Copenhagen Flames fortsatte på T-siden og tog pistolrunden, og selvom der var nogle tætte områder, så var det først ved matchpoint, at NOORG fik hevet en runde mere hjem. Det var en opgave for stor for NOORG, og Copenhagen Flames kunne sikre sig en plads i finalen med en 2:1 sejr.