I den senere tid har der været en tendens til, at større sportbrands er begyndt at investere i esports-scenen og League of Legends er ingen undtagelse.

Det nyeste skud på stammen er den tidligere verdensmester i fodbold og brasilianske legende Ronaldo, som har investeret i en esport-organisation.

Ronaldo har, i samarbejde med pokerspilleren André Akkari og den administrende direktør for Brazilian Series of Poker Igor Federal Trafane, købt aktier i den brasilianske esports-organisation CNB e-Sports Club

CNB e-Sports Club (Logo)

CNB e-Sports Club

Organisationen er en af de største i Sydamerika og har spillere samt hold indenfor League of Legends, Dota 2, CS:GO og Heroes of the Storm.

Ronaldo ejer, med de to andre, nu 50% af CNB e-Sports Club, hvor de sidste 50% er ejet af de oprindelige stiftere af organisationen - brødrene Cleber "Fuzi" Fonseca og Carlos "Fury" Junior.

Udviklingen i store profiler og organisationer, som går ind i esport ser altså ud til at fortsætte. Her i Europa har vi fodboldklubber som Schalke 04 () og Paris Saint-Germain (), der begge har fået et hold i 2017 European Challenger Series.

På den anden side af Atlanten er det primært basketballhold, der investerer, hvor Philadelphia 76'ers () har investeret i NA LCS-holdet Team Dignitas. Dette har givet holdet mulighed for, at tiltrække store profiler som KT Rolster's tidligere toplaner Kim "Ssumday" Chan-ho samt Longzu Gaming's tidligere jungler Lee "Chaser" Sang-hyun.

Se nogle highlights fra CNB e-Sports Club's første game i finalen mod INTZ e-Sports, der endte med et 1-3 nederlag til CNB e-Sports Club.