For første gang nogensinde blev der i år afholdt Patch Lan. Det fandt sted i Marienlystcentret i Odense hen over weekenden og havde turneringsmæssigt fokus på LoL. Til turneringen var der en samlet pengepulje på 12.000 kroner + gear til første-, anden- og tredjepladsen. Her var det Magistra, der snuppede den største bid, da de slog DHG e-Sports 3-1 i finalen. 

Vi havde faktisk regnet med at gå ubesejret igennem turneringen. Det var lidt skuffende at tabe den ene kamp, men det var så også det eneste game, hvor vi overhovedet mistede en turret. Vi er en samling af lidt flere etablerede spillere. Vi har lidt mere erfaring i forhold til de andre, vi har trænet på et lidt højere niveau, og vi har også mere LAN-erfaring.

Det fortæller Magistras holdkaptajn og support, Emil ”Grisen” Brouwer. Magistra har haft deres LoL-hold siden november, og siden da har de taget andenpladsen til Danish Master League og førstepladsen til Insomnia Gaming Festival 59 i England. Men ambitionerne slutter ikke der, fortæller Grisen. 

Vi vil også gerne deltage til næste Ragnarok og til kvalifikation til Challenger Series, når det dukker op. Der er vores hovedmål, og det er det, vi skal træne os op imod. Det er derfor, vi allerede er i gang nu, så vi er bedre etableret end de hold, der starter bare en måned før. 

Patch Lan er arrangeret af Mathias Dieu og Alexander Ørskov, og det er planen, at LAN'et skal afholdes igen næste år. Mathias Dieu fortæller, at det måske endda kommer til at blive afholdt to gange årligt, og at der er planer om at udvide LAN'et med flere deltagende og evt. med online-kvalifikation. 

I top tre endte:

  1. Magistra: Præmie: 6000 DKK + HyperX gear
  2. DHG e-Sport: Præmie: 4000 DKK + Turtlebeach gear
  3. Fragsters: Præmie: 2000 DKK + Turlebeach gear