De fem danskere der for nyligt har skiftet hold til Cloud9, endte på en andenplads ved WESG efter en hektisk finale imod det filippinske hold, TNC Pro Team. Der blev spillet om 5,5 millioner kroner, som gik til vinderen, men Cloud9 måtte nøjes med de 2,8 millioner kroner, der hørte med til andenpladsen.

I det første game blev Cloud9 outdrafted hårdt og havde derfor svært ved at finde fodfæste i team fights. Fra starten af kampen af havde TNC Pro Team styringen, og det endte de også med, da de vandt første game uden nogen rigtig modstand.

I andet game var det næsten modsat. Her havde Cloud9 det bedste draft. De havde styringen hele vejen igennem og havde ikke problemer ved de fleste team fights. De bannede nogle af TNC's comfort picks, som Earth Spirit, hvilket TNC havde brugt meget i denne turnering og var også en årsag til, at de tabte første game. Derudover havde Cloud9 selv to af deres comfort picks, Luna og Sniper, hvilket de fem danskere har brugt meget i tidligere turneringer. 

I det sidste game havde begge hold et solidt draft. Cloud9 havde to af deres comfort picks, Luna og Batrider, og TNC havde Sand King og Juggernaut. Fra start af så det ud til, at Cloud9 havde et forspring, men TNC kom op til flere gange og wipede hele Cloud9 for at vise, de ikke ville give op. I løbet af spillet lignede det, at Cloud9 altid havde en lille men betydelig førring, men i sidste ende var det ikke nok, og TNC vandt det tredje og afgørende spil. 

Det er stadig en imponerende præstation af det danske hold, da de gik fra at være et næsten ukendt hold ved kvalifikationerne til at spille i finalen om 5,5 millioner kroner. Turneringens castere nævnte, at de mindede dem om Ad Finem, der også var et forholdsvis ukendt hold til The Boston Major, men endte med at spille i finalen mod OG. 

Drengene har haft en særdeles flot start på deres tid i Cloud9, og mon ikke vi kommer til at se mere til dem i kommende turneringer.

Cloud9 består af:

  • Marcus "Ace" Hoelgaard - Twitter
  • Jon "13abyKnight" Andersen - Twitter
  • Mikki "HeStEJoE-RoTTeN" Mørch Junget - Twitter
  • Danny "NoiA" Mørch Junget - Twitter
  • Christoffer "Ryze" Borregaard Winther - Twitter